Bisættelse
117. KAPITEL
Verdensbilleder, kulturer, religioner og moralbegreber, der vil forgå
Og det er således absolut udelukkende af sådanne af nævnte brændpunkt urørlige analyser eller oplysninger, det virkelige og dermed evige verdensbillede er bygget op og er fremført i mit samlede værk
Livets Bog.
Et hvilket som helst verdensbillede bygget op på andre realiteter eller analyser vil uundgåeligt i verdenslogikkens skarpe lys før eller senere forvitre, opløse sig og forgå.
Og vi bliver da også gennem historien vidne til, at verdensopfattelse efter verdensopfattelse og dermed kultur efter kultur, civilisation efter civilisation, religion efter religion, moralbegreber efter moralbegreber er opstået og forgået, efterhånden som det menneskelige sjæleliv er gået fremad i intelligens- og følelsesudvikling og derved i tilsvarende grad har fået den logiske sans forstærket eller evnen til at
"ransage Guds veje" forhøjet.