Bisættelse
118. KAPITEL
Suggestion, tro og formodninger
Med hensyn til den jordiske menneskehed lever den allerstørste part af dens individer endnu på postulater, altså formodninger, der er udråbt som virkelighed uden at være baseret på nogen som helst matematisk stabilitet eller intelligensmæssig analyse.
Da den menneskelige intelligensudvikling først i de seneste årtier har taget fart, har man altså været nødsaget til at leve på sådanne postulater og vil fremdeles være nødsaget til dette i alle felter i den daglige tilværelse, hvor intelligensevnen endnu er for svag til at nå ind til det matematiske ligevægtspunkt i verdensplanen, der skal afsløre postulatet som virkelighed eller uvirkelighed.
Men da et postulat som før nævnt er en formodning, der bliver opfattet som virkelighed trods manglende matematisk stabilitet eller intelligensmæssig analyse, bliver en sådan opfattelse det samme som
"tro".
Men at "tro" på noget, man intelligensmæssigt ikke forstår, er det samme som "suggestion".
Da dette at være suggereret til en vis grad er det samme som at være hypnotiseret, og dette atter igen udgør en vis form for søvngængertilstand, vil intet individ se fuldstændigt vågent og klart i nogen som helst andre felter end dem, hvis tilknytning til det matematiske ligevægtspunkt i den guddommelige verdensplan, de har oplevet som kendsgerning.
I alle andre felter er det endnu et suggereret eller forholdsvis sovende væsen.
Det formoder og påstår ofte i disse sidstnævnte felter at
"vide", men har i virkeligheden kun
"tro".
"Troen" er således det første højeste resultat af et sanseindtryks indvirkning på et individ, hvis intelligenslegeme og dermed logiske sans er uudviklet og derfor utilstrækkelig i indflydelsen på det pågældende sanseindtryks skabelse.
Nævnte skabelse foregår derfor i sådanne tilfælde næsten udelukkende gennem instinkt- og følelseslegemet.
Sanseindtrykket bliver en følelsesoplevelse uden intelligensmæssig definition ved hjælp af
"formodninger".