Men da den førnævnte væremåde er en bestemt udviklingszones udtryksformer eller kendemærker, kan den samme zones individer ikke bebrejdes noget. Ingen kan manifestere højere udviklingstrin end dem, hvortil de er nået. Nærværende analyse skal derfor selvfølgelig heller ikke udgøre nogen som helst form for bebrejdelse, men er udelukkende manifesteret for at påvise, hvor langt borte sådanne individers indvendinger imod antiligbrænding er fra at kunne udgøre nogen autoritet. Og det gør ikke sagen bedre i sådanne tilfælde, hvor indvendingerne er dikterede af økonomiske interesser, hvilket vil sige, i sådanne tilfælde hvor individet med et vist pengebeløb allerede har afgjort sit ligs skæbne med et ligbrændingsselskab. I tilfælde, hvor dette beløb er tabt, hvis individet senere forandrer bestemmelse og ikke ønsker sit lig brændt, kan en sådan omstændighed bevirke en af individet selv ubevidst reaktion i dets underbevidsthed, hvis virkninger igen når frem til dets dagsbevidsthed som en irritation eller uvilje mod antiligbrændingen. Denne irritation søger da udløsning i bitre tanker og udtalelser mod nævnte realitet. Dens ophav vil f.eks. stemple nærværende analyse som fanatisme, dens ophav som værende "for langt ude" osv. Men i mange tilfælde skyldes denne irritation netop den omstændighed, at der er noget i dybet af dens ophavs underbevidsthed, der, ubevidst for det pågældende individ selv, er i samklang med antiligbrændingen. Dette vil igen sige, at et sådant væsen i virkeligheden, om end ubevidst, sympatiserer med denne, og at irritationen faktisk kun er en ærgrelse over det ved antiligbrændingen for samme væsen vedhæftede økonomiske tab og over den pludselige tilsynekomst af realiteter, der afslører det som tilhænger af en faktor, der i sin virkelige analyse kun kan stemples som udtryk for primitivitet og hedenskab. Men denne ærgrelse får det virkelige fremskridtsvenlige og søgende menneske hurtigt bugt med og overgår til antiligbrændingen. Det opnår derved den omfattende lykke, at dets sidste jordiske rester, dets sidste minde, dets sidste fysiske hilsen til de efterlevende ikke skal være identisk med det uomstødelige symbol på primitivitet og følelsesløshed i mikrokosmos, den omfattende form for massemyrderi, den millionfoldige overtrædelse af det femte bud som et ligs "aske" i følge sin kosmiske analyse eller set i kraft af "den hellige ånd" repræsenterer.