Bisættelse
14. KAPITEL
At fremragende, kendte okkultister har ladet deres lig brænde, kan ikke udgøre noget bevis for, at ligbrænding ikke er i strid med naturens love
Jordens hidtil største verdensgenløser har lært menneskene, at de skal
"kende træet på dets frugter".
Hvis man derfor som indvending mod antiligbrændingen vil påberåbe sig, at fremragende, verdenskendte okkultister har ladet sig brænde, må vi i sandhedens interesse dertil svare, at dette absolut ikke er noget bevis for, at ligbrændingen er i overensstemmelse med naturens love, men derimod et absolut uomstødeligt bevis for, at de nævnte okkultister endnu aldrig, i hvert fald ikke i mikrokosmos, har haft den åndelige position, den absolutte selvoplevelse af deres samhørighed med alt det øvrige liv i verden og den deraf opståede hundrede procents tagen afstand fra overtrædelsen af det femte bud, som deres tilhængere i blind kærlighed, entusiasme og uvidenhed tillægger dem.
Slige okkultister har således endnu aldrig i absolut forstand i
den hellige ånds strålende lys følt sig
ét med Faderen i mikrokosmos, hvor udmærkede specialister, reformatorer og menneskeførere de så end har været i andre felter.
Deres indvilligelse i ligbrænding viser, at de absolut ikke har været specialister i mikrokosmos og kan således kun af uvidenheden og entusiasmen blive opretholdt som autoritet i ligbrændingsspørgsmålet.
Jeg nævner ikke disse ting her for at gøre de i almindelig forstand elskelige og store personer ringere i verdens øjne, men kun for at forsvare sandheden, således at deres urigtige position på ligbrændingens område ikke skal komme til at være en hindring for den nuværende fremadstræbende åndsforskers rette indblik i nævnte område, på samme måde som tidligere tiders formentlige autoriteter og berømtheder blev en ubehagelig hindring for blandt andet de første oplysninger om jordens kugleform, dens baner og forhold til solen, planeterne og det øvrige verdensalt.