Bisættelse
158. KAPITEL
Reinkarnationen og den herunder henhørende naturlige fødsel og død er livets største kærlighedsprocesser
Reinkarnationen, død og fødsel er således i realiteten livets allerstørste kærlighedsprocesser.
At ønske et menneskes naturlige død forhindret, at ønske "den døde" eller det diskarnerede væsen tilbage her til det fysiske plan, at sørge, græde eller fortvivle over et væsens bortgang til de højeste verdener, hvorfra det engang, når tiden er inde, skal vende tilbage, lykkeligt og strålende, med fornyet mod, livskraft og forstærkede evner, talenter og anlæg, er jo at modarbejde den guddommelige forsorg, det er at græde over solskinnets og regnens velsignelser, det er at være med til at spærre eller besværliggøre vejen til livet, til lyset og kærligheden for det samme væsen og kan kun udløses som virkninger af primitive væseners uvidenhed eller blottelse for al kendskab til, hvad det er, de ser, eller i virkeligheden er vidne til.