Bisættelse
173. KAPITEL
Den fuldkomne, naturlige bisættelse vil få vanskeligt ved at blive praktiseret på grund af verdens forvirrede begreber om samfundsøkonomi
I henhold til verdens endnu ufuldkomne og forvirrede begreber om økonomi og samfundsadministration vil den fuldkomne, naturlige bisættelse, der vil komme til at gøre sig gældende i det kommende internationale verdensrige (Livets Bogs fjerde kapitel), hvilken bisættelse vi senere skal komme tilbage til, få vanskelighed ved at blive praktiseret af det store flertal for tiden. Rent privat vil kun de mest velstillede i samfundet kunne praktisere denne kommende begravelsesform. Naturligvis vil man kunne overvinde vanskelighederne ved en sammenslutning. Og venner af den ny verdensimpuls og det hermed forbundne åndsvidenskabelige arbejde vil naturligvis tage sagen op. Men foreløbig vil kun den almindelige begravelsesform stå de fleste udviklede mennesker åben. Det vil derfor ikke være uden betydning, hvis man reviderede den lidt.