Bisættelse
179. KAPITEL
Menneskehedens sande styrelse er udelukkende "alkærlighed", der er højt hævet over nationalitet
Den kærlighed, der gennem religionerne og verdensgenløserne bliver forkyndt og demonstreret som den retmæssige, som vejen til livet og lyset, er ikke diktatur og ejendomsret, er ikke raceforfølgelse og selvforgudelse, hverken af stater eller personer, men udgør alene "alkærligheden", eller den kærlighed, der ikke søger sit eget.
Denne kærlighed skaber ikke ejendomsret, partiskhed eller nationalisme.
Den omfavner alt og alle med sit guddommelige favntag.
Den er Guds plan med verden.
Livets mening er således ikke national, men international, er ikke selvisk, men uselvisk.
Menneskehedens sande styrelse kan ikke være amerikansk, tysk, fransk eller engelsk, kan ikke udtrykkes i nogen som helst form for nationalitet, kan kun udtrykkes i det ene ord "alkærlighed".
Og da denne alkærlighed er "det ene fornødne" i verden, kan den ikke skjules eller ignoreres, men er det vordende facit eller den egentlige hensigt bag alle lidelser, i alle fremragende religiøse læresætninger indenfor alle samfundslag og raceforhold.
Og det er ud fra samme alkærlighed, denne verdensaltets højeste logik, at vi her har gjort vore studier angående behandlingen af de afsjælede legemer.