Bisættelse
192. KAPITEL
Livet, verden eller tilværelsen er i ethvert givet øjeblik og på ethvert trin absolut fuldkomment
At der er mennesker i dag, der finder det fuldt moralsk at være skarpretter, at være slagter, jæger eller fisker, at der er mennesker, der i dag finder det fuldt forsvarligt at anvende pryglestraffe, spanskrør, brutalitet eller legemlig lemlæstelse som opdragelsesmiddel, at der er mennesker, der i dag finder det rigtigt at sprøjte frugttræer, dræbe ukrudt og plukke blomster, ligesom der er mennesker, der i dag tror, at et "lig" er en død ting, man ganske roligt kan brænde eller på anden unaturlig måde tilintetgøre, er ikke blot en selvfølge, men er også en ligefrem naturlig nødvendighed. I modsat fald ville de pågældende trin, som de nævnte manifestationsformer er udtryk for, jo ganske mangle. Og der ville således i den gradvis stigende trinrække i den samlede udviklingsstige være store huller, der ville gøre den ganske ubestigelig på samme måde, som en almindelig stige ville være ubrugelig, hvis der i denne manglede altfor mange af dens trin.
      Livet, verden eller tilværelsen er således i ethvert givet øjeblik og på ethvert trin for sig absolut fuldkommen. Og den "hellige ånd", den virkelige åndsvidenskab, kan derfor ikke være en kritik af individers livsførelse eller manifestation, kan overhovedet ikke være kritik i retning af bebrejdelse mod nogen eller for noget, men er en absolut upartisk eller neutral belæring om kræfternes natur, en analysering af årsag og virkning.