Bisættelse
20. KAPITEL
Hvorledes stjernernes og mælkevejens usynlige liv, hensigt og formål er gjort synligt i individets egen organisme
At sanse hinsides stjernehorisonten såvel i det små som i det store adskiller sig fra den rent materielle sansning derved, at medens denne er en jongleren med fysiske materier, er den førstnævnte sansning en jongleren med åndelige materier.
Hvad er da fysiske, og hvad er åndelige materier? –
Fysiske materier er: stof, vand, luft, mineral, kemikalier osv.
Åndelige materier derimod er: idéer, facitter, beregninger, planer, eller kort sagt alt, hvad der kommer ind under begrebet
"tanker".
Når individet skal udforske en stjerne i makrokosmos eller mikrokosmos, kan det altså ikke ske ved en fysisk jongleren med disse himmellegemers fysiske materie, idet denne er
"for langt borte", men derimod ved en jongleren med åndelig materie.
Denne åndelige materie er individets samlede erfaringer, kundskaber eller viden om den stjerne, det selv lever på, og om det solsystem, i hvilket det selv bliver vidne til dagens lys, samt dets viden om dets egen organisme.
Hvis denne viden er fuldkommen, hvilket vil sige, går i tilstrækkelige dybder, når fra den makrokosmiske til den mikrokosmiske himmel, når fra stjernetåge til "bølgelængde", da kan individet gennem denne opleve eller tilegne sig en absolut viden om livet på
"stjernerne" i mikrokosmos såvel som i makrokosmos.
Det har nemlig stjernernes og mælkevejens usynlige liv, hensigt og formål gjort synlig i dets egen organisme, der jo er et mælkevejssystem, en stjernetåge omformet til – Guds korrespondance, til livets oplevelse.
Løsningen på universets dybeste hemmelighed, tilværelsens højeste gåde ligger gemt i ethvert levende væsens egen organisme.
Og den okkulte sætning
"kend dig selv, og du kender hele universet", får her sin urokkelige bekræftelse.