Den kursændring, som videnskaben nu ubevidst er ved at afstedkomme, vil altså afvige fra den gamle, videnskabelige kurs derved, at medens dennes resultater fremtræder i mål, vægt og hastigheder, vil den ny videnskabs kendsgerninger blive "ånd", "liv" og "bevidsthed". De vil udtrykke individernes udødelighed og den derpå hvilende, guddommelige verdensplan. Guds identitet som verdensaltets "faste punkt" vil blive individernes realistiske oplevelse, hvilken oplevelse igen vil underminere alle former for det dræbende princips udfoldelser. Alle den ny videnskabs opfindelser vil kulminere i kærlighedens fuldbyrdelse på samme måde, som den nuværende videnskabs opfindelser kulminerer i frembringelsen af krigens tortur- og lemlæstelsesraffinementer. Den jordiske videnskabs opvågnen i sin virkelige identitet som den hellige ånd er altså den kursændring, som nu forestår. Det må dog bemærkes, at denne kursændring først vil blive særlig aktuel, når verden har oplevet eller gennemgået den bloddryppende lemlæstelsesproces, som den nuværende videnskabs tekniske og kemiske opfindelser på myrderiernes og ødelæggelsernes område snart vil bringe til udløsning. Men vi skal dog her alligevel kaste et flygtigt blik hen over den forskningsmetode, som den samme videnskab efter kursændringen vil betjene sig af. Dens kendskab til materiens mål, vægt og hastigheder har til den tid forlængst kulmineret, og den søger da ikke mere disse resultater. Men da disse resultater har åbenbaret en i naturens frembringelser uomstødelig, hårfin logik eller intelligens, og intelligens ikke kan frembringes af materiekombinationer af den eller den art, men derimod udelukkende kun kan eksistere som en bevidsthedsfaktor, hvilket vil sige en realitet, der kun kan være en egenskab ved et levende væsen (en død ting kan ikke have intelligens), bliver det – livsanalysen og ikke – materieanalysen, der er det centrale i den kommende videnskab. Den nuværende videnskab vil derfor mere og mere gå bort fra at veje, måle og beregne materien, til fordel for en tiltagende analysering af bevidsthed, tanke og liv. Den vil se på selve det levende væsen, – ikke i form af "vivisektion", thi ved vivisektion fjerner den jo noget af livet, objektet for dens iagttagelse, og besværliggør eller modarbejder derved sin oprindelige hensigt. Den vil derimod se på det levende væsen i dets fulde manifestation og fremtræden. Og ved at rette sansningen eller forskningen ind på selve det levende, vil livets analyser åbenbare sig ligeså uomstødeligt, som materiens analyser åbenbarer sig eller bliver tilgængelige ved dens nuværende indstilling på selve materien.