Bisættelse
32. KAPITEL
"Materialister" og "åndsforskere"
Den ny forskningsmetode er altså baseret på indstilling på selve livet. En indstilling på selve livet vil igen sige det samme, som at forskeren i dette tilfælde er indstillet på at undersøge – ikke det levende væsens vægt, dets legemsbygning, dets organer og blod osv., men derimod ønsker klarhed over den mystik, det "noget", der gennem de nævnte faktorer afslører bevidsthed, intelligens og vilje. Dette mystiske "noget" vil blive brændpunktet i fremtidens forskning. Og denne forsknings resultater bliver i modsætning til nutidens videnskab, der jo er at udtrykke som "materievidenskab", at betegne som "åndsvidenskab".
      Disse to videnskabers ophav er meget forskellige. Medens den første videnskabs ophav hovedsageligt er at udtrykke som "materialister", udtrykkes den sidstnævntes derimod som "de åndeligt indstillede", som "de religiøse", men vil efterhånden blive betegnet ved det mere korrekte "åndsforskere".