Bisættelse
4. KAPITEL
Jordmenneskeheden har ikke forstået, at næstekærligheden ikke blot er kærligheden til medmenneskene, men er kærligheden til alt levende
Den form for kærlighed, som verdensgenløsningen de sidste årtusinder har været indstillet på, er således ikke "familiekærligheden", men derimod "alkærligheden" eller den absolutte kærlighed til "næsten". Men menneskenes evne til at identificere denne "næste" kunne naturligvis kun udvikles gradvis. Udviklingen foregår ikke i spring. Menneskene har derfor hidtil hovedsageligt kun været indstillet på at se deres "næste" i deres medmennesker, derimod ikke i dyrene eller de øvrige former for liv, således som det nu gennem den ny kosmiske verdensimpuls efterhånden vil blive tilfældet. Deres åndelige eller moralske førelse har derfor hidtil i virkeligheden kun været baseret på udvikling af kærlighed til medmenneskene. Derfor er deres lov- og retsvæsen også her mere uddybet og detaljeret, mere baseret på at beskytte menneskene selv end dyrene og planterne, selv om man naturligvis i det sidste århundrede mere og mere har begyndt også at føre disse former for liv ind under lovens beskyttelse. Men her har menneskene endnu en meget lang vej at tilbagelægge, før deres kærlighed til dyrene, til planterne og de endnu dybereliggende former for liv har nået en sådan fylde, at den fundamentale form for oplevelsen af "den store fødsel" med efterfølgende forklarede tilværelse uhindret står dem åben, og det virkelige "syn af Gud" bliver en kendsgerning for dem.