Bisættelse
41. KAPITEL
"Guds korrespondance"
Alle levende væsener har således i deres egen analyse universets absolut ufejlbarlige grundanalyse. At komme til denne absolut sande analyse af sig selv er det samme som at komme til løsningen på universets mysterium, der igen er det samme som afsløringen af livets gåde. At komme til denne afsløring er målet med "Guds korrespondance". Denne "korrespondance" foregår altså gennem individet selv, er dets egen oplevelse af livet. Denne oplevelse fortoner sig i "stjernetåge", dels nedad i mikrokosmos, dels opad i makrokosmos. Indenfor disse to gyldne rande og i harmoni med den her skitserede naturlige forskningsmetode skal jeg i det efterfølgende føre læseren ned gennem mikrokosmos og her lade ham blive vidne til den lidelse og kval, til den rædsel og smerte, til den undergang og død, som en ligbrænding afstedkommer her i disse små regioner eller zoner, overfor hvilke han selv i realiteten er en guddom. Og yderligere vil han gennem det samme syn blive vidne til, hvorledes denne hans identitet endnu kun er at betragte som temmelig ufuldkommen, grumset og uren, sålænge han ikke tager afstand fra den form for overtrædelse af det femte bud eller kærlighedsloven, der kommer til udløsning gennem ligbrænding.