Bisættelse
77. KAPITEL
Hvorledes vi selv bestemmer harmonien eller disharmonien i forholdet til vor organismes mikrovæsener
Og det er givet, at det individ, der lever i kontakt med betingelserne for skabelsen af en lykkelig og harmonisk tilværelse for de retmæssige levende væsener i sin organisme, får denne fyldt med mikroindivider af en så fremskreden udvikling, af en så høj rang, at de netop passer ind i denne harmoni, ligesom det individ, der lever i disharmoni med alle betingelser for skabelsen af en lykkelig tilstand for sin organismes retmæssige beboere, får denne fyldt med så primitive og lidet udviklede mikroindivider, at deres skæbne netop passer ind i denne robuste lidelsestilstand.
      I første tilfælde bliver organismen, billedligt set, beboet af højt udviklede "menneskelige" væsener, bliver både indvendig og udvendig en skønhedsåbenbaring, medens den i sidstnævnte tilfælde er et "junglekrat", beboet af "vilde mennesker", "rovdyr" og "giftigt kryb". Et sådant væsens legeme eller organisme eksisterer kun som den fuldkomne manifestationsbasis for sygdom, sorg og lemlæstelse.