Bisættelse
85. KAPITEL
Jorden har i princip åndedræt og ernæring
Med hensyn til åndedræt lader jordvæsenet heller intet tilbage at ønske i udtryk for sin identitet som levende væsen.
De tre fjerdedele af dens overflade er vand, der igen som før nævnt er det samme som dens blod.
Det eksisterende kredsløb: vandfordampningen og dampfortætningen er jordkæmpens umådelige åndedræt.
Gennem dette udløses det livsfornyende ernæringsprincip, på hvilket opretholdelsen af tilværelsen for dens mikroindivider: de levende væsener verden over, er baseret, på samme måde som mikroindividerne i vort kød og blod og øvrige materie gennem vort eget åndedræt får tildelt den samme, også for dem, uundværlige livskilde.
Men det er ikke alene til vor åndedrætsernæring og de andre nævnte livsfunktioner, at der i jordkæmpen kan påvises en parallel.
Også for det rent grove ernæringsprincip, opsummering af fast føde i organismen og dets fordøjelse giver nævnte kæmpevæsen bevis.
Det "spiser" hele døgnet rundt.
Dets "føde" opsummerer det i form af de materielle partikler, der i umådelige mængder i form af lysende stof udslynges fra solen og som naturligvis også er udgørende ernæringsmateriale for alle de øvrige planeter i solsystemet, der igen må betragtes som en endnu højere organisme, i hvilken jorden kun er udgørende et organ.
Lyshavet er således planeternes materielle føde.
Idet vi således befinder os som mikroindivider i en kæmpes organisme, vil den bevægelse, vi bliver vidne til, de vældige naturkræfter, orkaner og briser, regn og solskin, dag og nat, sommer og vinter, kulde og hede være identisk med kæmpens livsfunktioner, dens fordøjelse.
Naturkatastrofer, krig og lemlæstelse er disharmonier, er unormale tilstande, er sygdom og ufuldkommenhed i dens fremtræden.
Fred og harmoni er den fuldkomne sundhed i dens almenbefindende.