Den Intellektualiserede Kristendom
"Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" eller den absolut eneste ene tilbedelsesværdige Guddom
105. Menneskene er ikke helt ukendte med forannævnte treenige princip. I den kristne verdensreligion har de lært at kende dette som en analyse af Guddommen, der er udtrykt som "Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd". "Faderen" udgør altså verdensaltets ophav og udtrykkes derfor som "den absolut eneste sande Guddom" (X1). - Da alle eksisterende levende væseners psyke, bevidsthed og tanker udgør Guds ånd, der er det samme som bevidsthed, ligesom de samme væseners jeger, som tidligere nævnt, tilsammen udgør Guds jeg, og de levende væsener således danner et intimt kosmisk familieskab med Gud, vil begrebet "Sønnen" (X2) være det absolut retmæssige kosmiske udtryk for Guds bevidsthed og de levende væseners tilsvarende kosmiske identitet. - Da det højeste noget eller Guddommen således er et levende væsen, der både har jeg, ånd og bevidsthed og dermed både oplever og skaber, må der være et resultat af den skabelse. Alle de levende væseners organismer i verdensaltet udgør alle uden undtagelse "skabte foreteelser". Disse er redskaber for Guddommens eller det højeste væsens frembringelser eller skabelse. Hvad frembringer eller skaber da nævnte allerhøjeste væsen? - Det skaber og frembringer alle eksisterende levende væseners organismer og dermed redskaber for deres evige livsoplevelse og manifestation som organer i nævnte højeste væsens livsoplevelse og skabelse af sin egen væremåde som et almagtens, alvisdommens og alkærlighedens kulminerende lysocean. De levende væseners organismer på alle tilværelsesplaner og i alle størrelser, både som mikrokosmiske, makrokosmiske og mellemkosmiske, er alle uden undtagelse skabte foreteelser. De er derfor forgængelige til fordel for nye guddommelige skabelsesorganer, livsoplevelses- og manifestationsredskaber i det allerhøjeste væsens eller Guddommens evige livsudfoldelse. Det er disse guddommelige skabte skaberedskaber og de ved disse frembragte øvrige skabte ting i verdensaltet, der udgør det tredje princip i det treenige princip. Da det højeste væsen eller Guddommen opretholder skabelsen af sin evige bevidsthed, og denne igennem nævnte skabelse permanent opretholdes i det urokkelige, evige slutfacit, at "alt er såre godt", der kun kan være identisk med alkærlighed, alvisdom og almagt, bliver Guds bevidsthed udelukkende kun at udtrykke som "den hellige ånd" (X3). - Vi er således her igennem dette urokkelige treenige princip kommet til at opleve verdensaltet som et altomfattende levende væsen, der er identisk med evigheden og uendeligheden. Over for dette væsen kan der derfor ikke eksistere "noget oven over", "noget neden for", "noget ved siden af" eller "noget uden for". Alt er således "inden for" dette væsen. Og det evige ord, "i Ham leve, røres og ere vi", bliver således her til urokkelig kendsgerning. Vi begynder altså her at se den absolut eneste ene sande Guddom. Og man forstår udmærket her Bibelens alvorlige advarsler imod at dyrke afguder. Det hedder netop i disse advarsler: "Du skal ikke have andre guder for mig" (2 Mos. 20,3), "Du skal ikke gøre dig udskåret billede eller nogen lignelse efter det, som er i himmelen oventil, eller det på jorden nedentil, eller det, som er i vandet under jorden" (2 Mos. 20,4). - Nej! Hvordan skulle det vel kunne lade sig gøre at skabe et billede af Gud? - Gud er i sin højeste analyse det samme som "uendeligheden" og "evigheden". Hvordan skal en udskåret eller på anden måde skabt foreteelse kunne være et billede af Gud og være tilbedelsesværdigt som selve Guddommen? - Måtte et sådant billede ikke altid være en blot og bar lokalitet i uendeligheden og evigheden? - Hvordan skulle en sådan lokalitet udgøre den uendelige og evige Guddom? - Er ikke alle skabte ting frembragt af en skaber? - Hvordan skulle "de skabte ting" da kunne være "Guddommen"? - Må ikke "skaberen" være identisk med Guddommen? -