Den Intellektualiserede Kristendom
Dyrisk bevidsthed og djævlebevidsthed og helvede
111. Efterhånden som menneskets instinktevne degenererer, taber det evnen til at tro på dogmer. Dette skyldes en begyndende intelligensudvikling og ligeledes en tiltagende følelsesudvikling. Følelseserfaringer udvider menneskets mentale horisontområde. Med intelligensen kan menneskene analysere følelseserfaringerne, der naturligvis her i begyndelsen er meget primitive. Disse erfaringer udgør, i samme grad som væsenet nu med intelligensen kan analysere dem, ikke mere tro, men en virkelig, realistisk selvoplevet viden. Hvad er det for erfaringer og viden, menneskene i disse primitive begyndende menneskestadier oplever? - Det er naturligvis erfaringerne fra den daglige kamp for livet, kamp for føden, kamp for beskyttelse af afkommet, kampen mod klimaet. Da disse erfaringer stadig er fra de blodige kampe, væsenerne må leve i for at beskytte sig imod andre levende væsener: dyr og mennesker, for at kunne eksistere, består disse væseners viden og udvikling af erfaringer i at dræbe og ødelægge for at kunne hævde sig og selv overleve. Denne begyndende intelligens- og erfaringsudvikling hævede dyret op på et højere mentalt plan, hvor det har fået titlen af "menneske". Efterhånden blev dette begyndende "menneske" dyret kolossalt overlegent i at dræbe, myrde og forsvare sig. Ja, det blev endog i stor udstrækning dyrets herre. Det gjorde ikke blot dyret til føde for sig, men det gjorde det også til et slavevæsen, der måtte trælle og gøre hårdt arbejde for mennesket. Er det ikke netop således med elefanter, kameler, heste, okser og hunde osv.? - Ja, disse primitive mennesker gjorde endog deres egne medmennesker til slaver og trælle og lod dem slide sig til døde i hårdt og vanskeligt arbejde og udnyttede dem således til fordel for deres eget liv og velvære, vellevned og luksustilværelse. Denne væsenernes indbyrdes kamp og krigeriske tilværelse oversteg således hurtigt væsenernes oprindelige dyriske mentalitet og gjorde dem til en slags væsener af en langt højere dræbende og myrdende natur end dyrene. Medens dyrene kun dræbte de væsener, der var en livsbetingende føde for dem, og naturligvis ligeledes søgte at forsvare sig med livet som indsats over for de væsener, der stræbte dem og deres afkom efter livet, udviklede menneskene en mordkapacitet og ødelæggelseskunnen, der i dag er millioner og atter millioner af gange mere effektfuld end det, dyret kan præstere i sin højeste indsats. Denne menneskenes kolossale drabs- og ødelæggelseskapacitet var absolut ikke, således som hos dyrene, blot til for at bjærge den nødvendige føde og forsvare sig imod de væsener, der stræbte dem efter livet, men derimod i meget høj grad for at tilegne sig magten og overherredømmet over medvæsenernes ejendele, goder og fordele, ja selv i tilfælde, hvor det slet ikke var nogen virkelig livsbetingelse for dem at komme til at besidde disse. Der er derfor permanent mord og drab, lemlæstelser, krig og ødelæggelser af livsværdierne i disse væseners livsområder. Og denne morderiske tilstand udviklede sig videre og videre ud over den morderiske eller dræbende kapacitet, menneskene havde, da de var dyr. Allerede med bue og pil blev de dyrene overlegne. Men hvad betyder bue og pil i dag mod det tyvende århundredes atombomber eller kernevåben og alle de øvrige døds- eller helvedesmaskiner og krigs-, ødelæggelses- og udslettelsesmetoder af liv og gods? - Abemennesket har med en begyndende intelligens og meget primitiv følelse efterhånden hævet sig op over dyrets livsstadium. Med denne deres nu kulminerende døds- og ødelæggelseskapacitet er de i stand til at udslette millionbyer med deres befolkninger og kulturværdier. Ja, i virkeligheden kan de ødelægge store dele af kontinenter og gøre ubodelig skade for alt liv i løbet af sekunder. Og det har allerede vist sig, at de ikke viger tilbage fra at iværksætte denne deres gigantiske dødskapacitet og vil gøre det i fremtiden, hvis ikke netop en højere magt var sat til at forhindre det.
      Hvad er det for mennesker med en så overvældende dødskapacitet? - Kan man kalde sindelaget eller mentaliteten bag denne dødskapacitet for "dyrisk"? - Det er jo en almindelig vane at kalde "det onde" i menneskets sind eller psyke for "dyrisk". Men som vi før har berørt, er nævnte sindelag millioner af gange mere effektivt end dyrenes. Det er let at se, at menneskets drabs- og morderiske sindelag for længst har overskredet en grænse ind til livets mørke- og drabskunnen, som væsenet i form af "dyr" umuligt kan overskride. Den drabs- og mørkementalitet, mennesket repræsenterer, er af en helt anden art end dyrets. Medens dyrets drabs- og morderiske kunnen er instinkt- og primitiv følelsesbåret, er menneskets morderiske mørke og drabskunnen derimod intelligensbåret og baseret på en følelse, der er meget mere raffineret i mørke- og lidelsespåhit end dyrenes. Hvad er dyrenes drabs- og krigskunnen i forhold til denne menneskenes gigantiske drabs- og ødelæggelseskunnen og deres geniale evne til at befordre selve det mørkeste mørke i de levende væseners liv, ja, befordringen af selve helvede i renkultur? - Kan man retmæssigt kalde disse væsener for mennesker? - Det virkelige menneske er et væsen, der er nået frem til at være færdigskabt i "Guds billede efter hans lignelse". Guds billede er i realiteten "alkærlighed". Det færdigskabte menneske i Guds billede er altså et væsen, der kan opfylde livets største bud, et væsen, der "elsker sin næste, som det elsker sig selv". - Hvad kan man da kalde de mennesker, der, som før nævnt, kun udfolder livets mørkeste mørke eller selve helvedes kulminerende dødsflammer over alt liv og væremåde? - Da ordet "djævelsk" for længst igennem tiderne er blevet udtryk for livets mørkeste væremåde, kan ophavene til denne væremåde retmæssigt kun være at udtrykke som "djævlevæsener". At dette udtryk naturligvis ikke er særligt yndet af væsenerne selv, er naturligt. Hvem ønsker at være henregnet til denne kategori af væsener? - Men dette forandrer ikke kendsgerningen, at denne mørke væremåde, ja selve mørkets kulmination, eksisterer inden for den jordmenneskelige mentalitet. Og den er stadig i stærk aktivitet. Millioner af mennesker arbejder udelukkende med at fabrikere de krigs- eller helvedesmaskiner, ved hvilke helvedes- eller djævlementaliteten kan gøres endnu mere effektiv og raffineret blodig, ødelæggende og udslettende. Men det er ikke livets mening, at noget væsen skal ende som djævlevæsen eller tilintetgøres i et evigt helvede.