Den Intellektualiserede Kristendom
Uden Guds skabelse af mennesket som "djævlevæsen" kunne det aldrig nogen sinde blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Guds billede
113. Med hensyn til Guds skabelse af mennesket i sit billede er der tale om, at Gud vil skabe et levende væsen, hvis mentalitet skal udstråle alkærlighedens totale og livgivende, varmende lysmanifestation, der udgør den absolutte modsætning til livets kulminerende mørke- eller helvedesmanifestationer. At denne guddommelige skabelse er en gigantskabelse, har menneskene, som før berørt, ikke rigtigt fattet, ja, de er meget, meget uvidende om den. At skabe et menneske i Guds billede er det samme som at skabe et væsen, der næsten er en gud. Det er et væsen, der stadigt kun kan udstråle Guds evige lys: "den hellige ånd". Det er et væsen, der er en permanent mental sol, hvis lys "alkærligheden" er en livgivende, velsignende kraft, der overgår selve sollyset. Men hvordan skulle et sådant væsen i en så gigantisk lys- og krafteffekt blive til uden at have oplevet og fået kendskab til en tilsvarende kontrast eller mørkeeffekt? - Selv den mindste form for manifestation eller handling kan umuligt sanses eller opleves uden dens kontrast eller modsætning. Når der nu er tale om en skabelse, der skal udgøre "Guds billede efter hans lignelse", så er det en skabelse af en bevidsthedstilstand og væremåde, der udgør den allerhøjeste, der overhovedet kan eksistere. Er det ikke netop en kopi af Guds egen bevidsthed og væremåde, han, som vi senere skal se, i form af udvikling påfører det levende væsen som en syvtrins sansekapacitet, inden for hvilket det ufærdige menneske kun er nået til det tredje og fjerde trin? - Herved kommer det til sidst til at lyse og funkle som en alkærlighedssol, hvis strålevæld er alvisdom, harmoni, lykke og salighed. Og da er Guds skabelse af mennesket fuldbragt. Mennesket i Guds billede befolker jorden og dens himmel.
      Guds billede udgør altså en bevidsthed, der rummer alt kendskab til livets mørke såvel som alt kendskab til livets lys. Hvis den ikke rummede noget kendskab til mørket, ville den mangle tilsvarende kendskab til lyset, ligesom den ville mangle kendskab til mørket, i samme grad som den manglede kendskab til lyset. Og er det ikke netop det, vi ser, der gælder for det jordiske menneske? - Det kender i bogstavelig forstand ikke nødvendigheden af mørket i Guds skabelsesproces af mennesket i Guds billede. Derfor mangler det også i tilsvarende grad kendskabet til det virkelige livets lys. Det er derfor endnu på et ufærdigt stadium i Guds skabelse eller forvandling af det til at blive til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse".