Den Intellektualiserede Kristendom
Den højeste ild
121. Er der noget i dagliglivet, der virkelig urokkeligt viser, at den forannævnte hensigt med menneskeheden i den ny verdensepoke er absolut virkelighed eller kendsgerning? - Ja! Det er der i absolut høj grad. Jeg må her henvise til mine øvrige værker, men skal dog give nogle kortfattede oplysninger om de bærende principper og organstrukturer, der åbenbarer menneskehedens fremtid for den udviklede, kosmiske forsker. - Det er ikke vanskeligt for den udviklede forsker at se, at menneskene lever i en kultur eller livsepoke, hvor det fundamentalt bærende livsfundament er parrings-, ægteskabs- og familieprincippet. Dette princip opretholdes som allerede nævnt i kraft af parringsakten, der udgør kulminationen i den drift, vi udtrykker som "kønsdriften". I kraft af denne drift kan et hanvæsen og et hunvæsen eller en mand og kvinde udløse parringsakten, der i daglig tale også udtrykkes som "seksuelt samleje". Hvad betyder nu dette samleje eller parringsakten? - Den betyder både for dyret og det ufærdige menneske oplevelsen af livets allerhøjeste vellyst- eller behagsfornemmelse. Denne fornemmelse er moderenergien i opretholdelsen af urbegæret, der igennem de seks grundenergier evigt vedligeholder det levende væsens lyst til at manifestere og opleve livet. Hvordan skulle det levende væsen uden adgangen til denne livets allerhøjeste behags- eller velværefornemmelse kunne udholde sine livsvigtige udviklingsbetingelser i sine reinkarnationer eller genfødelser i livets sorteste mørke eller kontrast til det evige lys? - Er det ikke netop det lys, det skal blive til ét med i væremåden for at blive til det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse? - Hvilket andet lys eller livslystbefordrende oplevelse af den allerhøjeste vellyst- eller behagsfornemmelse eksisterer der i det kulminerende dræbende princips område? - Hvad er det, der giver de levende væsener her en vedvarende lyst til livet, skønt de lever i en tilværelse, i hvilken det er en livsbetingelse for dem at dræbe for at leve og selv blive dræbt for blandt andet at være føde for andre væsener? - Er det ikke netop vellystfornemmelsen i parringsakten? - Vi er her i et område, hvor der absolut ikke eksisterer nogen som helst anden form for hverken sympati eller kærlighed end parringskærligheden. Her, hvor alle må være i krig med alle for at kunne leve, hvordan skulle der kunne opstå lysten til at leve dette liv og dermed lysten til at kæmpe for at bevare en sådan dødens tilværelse, hvis ikke der kunne opleves lys? - Et væsen i en sådan tilværelse, hvis den var mulig, ville umuligt kunne møde nogen som helst form for kærlighed, da en sådan jo ikke eksisterede. Der ville kun eksistere en total eller hundrede procents livsforfølgelse, hvorhen væsenet så end måtte vende sig. Det ville være et kulminerende helvede uden den allermindste grad af lys eller velvære, uden behagsfornemmelse eller kærtegnsoplevelse. - Men takket være verdensaltets evige love kan et sådant helvede, en sådan meningsløs og nyttesløs tilværelse umuligt eksistere.
      Det er rigtigt, at der i virkeligheden eksisterer et helvede, hvor det virkelig er en livsbetingelse for væsenerne at måtte dræbe for at leve og selv blive dræbt, men i dette helvede eller mørke er der lige akkurat så meget lys, velvære eller behagsfornemmelse, som der skal til, for at væsenernes lyst til livet kan opretholdes. Dette mørke er en livsbetingelse i de levende væseners udvikling fra "mørke til lys", fra "primitivitet til intellektualitet", fra "had til kærlighed", fra "dyr til mennesket i Guds billede efter hans lignelse". Uden oplevelse af dette mørke absolut ingen evne til oplevelse af lyset. Lyset i dette mørke har vi allerede nævnt som den kulminerende behags- eller vellystfornemmelse i væsenernes parringsakt eller samleje. Denne livets allerhøjeste eksisterende behags- eller vellystoplevelse er livsfundamentet for alle eksisterende ufærdige levende væsener. Den opretholder deres livslyst og glæde ved at være til, selv i livets dybeste og mørkeste lidelsessfærer. Hvad er dette for en allerhøjeste behags- eller vellystfornemmelse, der kan have en sådan altoverstrålende kapacitet eller magt? - Er det ikke netop dette spørgsmål, Bibelen svarer på i sin lignelsesberetning om skabelsen i Første Mosebog 1,2: "Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet. Men Guds ånd svævede over vandene"? - Er det ikke netop det, vi lige har set? - Hvad kan den altoverstrålende højeste behags- eller vellystoplevelse være andet end Guds ånd, der svæver over vandene? - Hvis denne guddommelige evneoplevelse ikke eksisterede, ville verdensdybet så ikke være øde og tomt? - Uden dette guddommelige lys i form af den altoverstrålende behags- eller vellystfornemmelse ville al bevidsthedsskabelse være en umulighed. Og uden bevidsthedsskabelse ingen eksistens af levende væsener. Verdensdybet ville ikke blot være øde og tomt, det ville være totalt umanifesteret. Og et intet ville eksistere der, hvor Guds ånd evigt funkler og stråler i alle levende væseners guddommelige, normale livslystbefordrende parringsakt som en altgennemtrængende lys- og varmekilde, selv i væsenernes dybeste oplevelse af livets mørke og kulde, ja endog i deres helvede. Og jeg har i mine værker udtrykt dette guddommelige livsbefordrende lys som "den højeste ild".