Den Intellektualiserede Kristendom
Visdommens og mørkets tilblivelse. "Den hellige ånd". Sandhedens ånd. Guds bud
123. Denne i form af verdensaltet fremtrædende gigantorganisme rummer alle eksisterende levende væsener, med hvilke den befinder sig i en permanent vekselvirkning. Alle eksisterende levende væsener befinder sig i denne vekselvirkning hvert eneste sekund, de eksisterer. Uden denne vekselvirkning ville intet som helst levende væsen kunne eksistere. Ja, selve ophavet til nævnte gigantorganisme ville heller ikke kunne have nogen organisme eller noget liv. Vor vekselvirkning med dette livets allerstørste levende væsen foregår altså gennem dettes bevidsthed og organisme. Denne bevidsthed og organisme udgør det, vi kalder "naturen". Denne er således Guds åbenbaring eller manifestation for de levende væsener, alt efter som de udvikler sig frem til at kunne sanse eller opfatte det. Naturen er således vekselvirkningen mellem Gud og os. Fra den får vi vore livsbetingelser opfyldt. Fra den får vi vore forældre, mad og drikke, klæder og sko, hus og hjem, kulde og varme, lys og mørke, venner og fjender, ros og dadel, sygdom og sundhed, had og kærlighed, ægteskab og parringsakt osv. - Alle disse foreteelser kan umuligt finde sted eller eksistere på anden måde end som reaktionsresultater af naturens og de levende væseners gensidige påvirkninger af hinanden. Den samlede reaktion af disse naturens, hvilket vil sige Guds, påvirkninger af vor fysiske organisme og vort jegs, gennem denne dets organismes, påvirkninger af naturen eller Guds organisme er det, vi udtrykker som "vort daglige liv". Dette daglige liv er igen det samme som det, der i Bibelen symboliseres som "nydelsen af kundskabens træ". Det er igennem dette daglige liv, menneskene får deres erfaringer, både onde og gode. Var det ikke netop det, "slangen" udtrykte for "Eva"? - Den sagde til hende: "Mon Gud skulle have sagt: I må ikke æde af hvert træ i haven? - Da sagde kvinden til slangen: Vi må æde af havens træers frugt, men om det træs frugt, som er midt i haven, sagde Gud: Æder ikke deraf og rører ikke derved, at I ikke skulle dø døden. - Da sagde slangen til Eva: I skulle ikke dø døden; men Gud ved, hvilken dag I æde deraf, da skulle eders øjne oplades, og I skulle blive ligesom Gud og kende godt og ondt" (1 Mos. 3,1-5).
      Det er igennem dette daglige livs oplevelser, at bevidsthed dannes og dermed al forstand, al videnskab og visdom. Hvordan skulle visdom, videnskab og forstand ellers blive til? - Hvordan skulle kendskabet til smerte og lidelse ellers blive til kendsgerning? - Hvor har Kristus sin viden om mørket fra? - Hvorfra ved han f.eks., at man skal tilgive ikke blot syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange? - Hvordan er den kosmiske viden eller visdom blevet til, som Kristus skulle give som højeste idealkultur eller højeste eller fuldkomneste væremåde? - Hvordan er det med Bibelens "ti bud", hvordan er de blevet til? - Det er rigtigt, at Moses fik dem udleveret på Sinai bjerg af overjordiske væsener, der muligvis havde fremstillet dem ad psykisk vej, men det forandrer ikke princippet. De udgør som al anden viden et erfaringsprodukt. Hvordan skulle en viden kunne opstå eller blive til uden erfaringsoplevelse? - Derfor står menneskeheden nu også på tærskelen til at forlade den religiøse, symbolske djævleopfattelse til fordel for den virkelige sandhedserfaring eller absolutte videnskab. Denne klarlæggelse af mørket som absolut videnskab viser, som vi i det følgende skal se, at mørket ikke udgør nogen som helst "straf for synder". Det udgør den "onde" eller fejlagtige "nydelse af kundskabens træ", hvilket igen vil sige: den nydelse af "kundskabens træ", der afføder væsenets mørke eller onde skæbne. Gennem den får væsenet, som allerede berørt, kendskab til, hvad der er "ondt", og hvad der er "godt". Var det ikke netop det, slangen sagde til Eva, at det var denne nydelse, der skulle give menneskene bevidsthed eller kendskabet til lyset og mørket ligesom Gud? - Hvordan skulle de ellers blive i Guds billede efter hans lignelse? -
      Det er altså igennem det daglige livs oplevelser, at bevidsthed dannes og dermed al forstand, al visdom eller videnskab bliver til. Hvordan kan Kristus være "ét med Gud" uden at have selvoplevet "det evige lys"? - Og hvordan skulle han have oplevet det uden igennem en livsperiode i mørket? - Hvordan skulle noget kunne opleves uden dets kontrast? - Og hvordan skulle andre store lærere og virkelige profeter og vismænd kunne have fået deres fremragende bevidsthed eller kundskab på anden måde end ligeledes igennem oplevelser af livsperioder i mørkets terræner? - Og er det ikke netop denne viden eller visdom, der på sit højeste, altomfattende stadium udgør "den hellige ånd"? -
      Hvordan kan en viden eller erfaring opstå uden ved oplevelse? - Hvordan skulle mørket eller "djævlebevidsthed" eller alt, hvad vi udtrykker som "djævelsk" eller "satanisk", blive kendt som kendsgerning uden ved oplevelse? - Og hvordan kunne nævnte opleves, hvis det ikke var til? - Og hvordan kunne disse erfaringer af mørkets natur afføde "det evige lys", som vi lige har nævnt som "den hellige ånd", der netop udgør livets absolut allerhøjeste væremåde: "alkærligheden", hvis de ikke urokkeligt udgjorde kontrasten til netop denne "alkærligheden" eller "det evige lys"? - Og hermed er vi kommet til livets allerhøjeste "bevidsthed", "livsoplevelsesform" og "væremåde". Vi ser her det "Guds billede efter hans lignelse", alle ufærdige levende væsener er ved at blive udviklet eller skabt til at udgøre.