Den Intellektualiserede Kristendom
Hovedbetingelsen for liv er evnen til at sanse, skabe og opleve
129. Vi er altså kommet dertil, at verdensaltet består af et uendeligt ocean af skabte ting og en stadig fortsat skabelse. Disse skabte ting gør det altså til kendsgerning, at verdensaltet, som før nævnt, er et levende væsen. Men da liv skal skabes og holdes i en permanent fornyelse, ville verdensaltet umuligt kunne være levende, hvis denne skabelse ikke fandt sted. Men hvad er livet? - Og hvordan sker denne fornyelse? - Hvad livet angår, er det i sig selv en evne til at opleve og skabe. Gud besidder altså denne livsoplevelsesevne. Men det er ikke nok at besidde denne evne. Gud må også kunne skabe eller frembringe de skabte ting, ellers var der ikke noget at opleve. Og hvis der ikke var noget at opleve, eksisterede der ikke noget liv. Hovedbetingelsen for liv er evnen til at sanse, skabe og opleve. Derfor bliver skabeevnen også en betingelse for, at der kan eksistere noget liv. Livet er således i sig selv noget, der skabes og opleves. Verdensaltet afslører således, at det i sig selv er et "levende væsen", det rummer både skabeevnen og oplevelsesevnen, hvis resultater kun kan være "livets oplevelse" og skabelse. Det er altså disse to store evner, der gør det til kendsgerning, at Gud eksisterer som "levende væsen". Hvad er det, der i virkeligheden gør Gud levende og skabende? - Det, der gør verdensaltet levende og dermed til en evig, altbeherskende, levende, alvidende, almægtig og alkærlig Guddom, er alt det, vi har nævnt, som ikke er tilgængeligt for sansning og derfor eksisterer uden for tid og rum, og derfor kun kan analyseres som "noget, som er". Dette "noget, som er" er verdensaltets absolutte "faste punkt". Absolut alle kræfter rummes i dette for sanserne immaterielle "noget". Dette verdensaltets "faste punkt" er således ikke et "fast punkt" i den forstand, menneskene er vant til at se inden for tid og rum. Her er det faste punkt princippet, at fastere stof er fundament for det mindre faste eller lettere stof. Disse faste punkter eller fundamenter er alle skabte og derfor kunstige og forgængelige. De er alle i virkeligheden hver især en kildereaktion fra det virkelige, immaterielle faste punkt eller jeget. Men det virkelige faste punkt er altså ikke tids- og rumdimensionelt. Det er evigt i sin natur.