Den Intellektualiserede Kristendom
Guds fremtræden som levende væsen
133. Men hvordan kan Gud fremtræde som et levende væsen? - Vi har allerede påpeget, at der eksisterer ikke noget uden for, oven over, ved siden af eller neden under Gud. Hvordan kan han da opleve bevægelse i nogen som helst retning, da han ved sin uendelighed fylder alt rum eller plads ud? - Ved sit immaterielle område er Gud tids- og rumdimensionelfri. Han behøver ikke plads eller rum. Det er ikke stof i den forstand, menneskenes sanser kan opfatte det. Da Gud, som vi skal se, er selve skaberen, er plads, tid og rum noget, han skaber og derfor er hævet over. Han må eksistere forud for enhver skabelse. Han er det tids- og rumdimensionelles herre. Derfor kan han opleve tid og rum på en anden måde, end de almindelige levende væsener oplever disse evige livsprincipper. Verdensaltet er altså et evigt eksisterende levende væsen. Men for at være "levende" må det altså skabe liv. Liv er i sig selv ikke evigt, det er noget, der skabes. Men Gud og dermed verdensaltet har alligevel evigt liv, eftersom det i ham automatisk har en uafbrudt fornyelsesproces, en fornyelseskilde. Der findes således absolut ikke noget ophold eller standsning i denne livets fornyelsesproces og dermed heller ikke i livets oplevelse. Det er denne fornyelsesproces, der skaber al bevægelse i hele verdensaltet. Uden denne bevægelse intet liv, intet levende verdensalt, ingen Guddom. Og dermed heller ikke noget levende væsen. Men nu eksisterer der som kendsgerning både det levende verdensalt, Guddommen og de levende væsener.