Den Intellektualiserede Kristendom
Den evige livskerne i alle levende væsener
137. På denne måde kommer Gud således til at være alle levende væseners ophav, ligesom vi skal se, at alle de levende væsener i verdensaltet bliver Guds fysiske og åndelige organer for livsfornyelse. Og dette område er altså som nævnt Guds "sekundære bevidsthed". Inden for dette bevidsthedsområde finder Guds "skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse" sted. Det levende væsen udgør altså Guds påbegyndte skabelse af dette til at blive til "mennesket i hans billede efter hans lignelse". De levende væsener er således hver især en "jeg-del" af Guds jeg med en evig talentkernestruktur for tilblivelse af "mennesket i Guds billede". Vi er altså her ved det "evige noget", der nu igennem en meget lang skabelses- eller udviklingsproces skal blive til et såkaldt "levende væsen i Guds billede". Vi er her ved den virkelige "Adam", ikke ved Bibelens Adam. Denne "Adam" eksisterer her kun som en "jeg-del" af Guds jeg. Som man kan se i mit hovedværk er denne "jeg-del" kun en minerallivsenhed. Guds jeg består som nævnt af et immaterielt noget, som i virkeligheden ikke er immaterielt, men kun befinder sig i en sådan tilstand, at det er absolut utilgængeligt for sansning, og afviger således fra alle detaljer af fysisk og åndeligt stof eller materie. Dette giver sig til kende gennem stoffets eller materiens logiske styrelse og skabelse. Det afslører sig selv som det levende, logiske, beherskende og skabende i stoffet eller materien. Da det er en "jeg-del" af verdensaltets jeg, og dette afslørede, at det er en enhed, der udgør bevidsthedsevnerne: instinkt, tyngde, følelse, intelligens, intuition og hukommelse, urbegæret og en over disse energier forekommende anden energi, vi har udtrykt som "moderenergien", har vi her det evige jeg eller den evige livskerne i alle levende væsener. Disse udgør altså tilsammen Guds jeg. Hertil kommer også, at jeget er det virkelige "faste punkt" i det levende væsens bevægelse, livsoplevelse, manifestation og skabelse. Disse X-energier er i sig selv lige så immaterielle som selve jeget. De kan ligesom jeget kun erkendes ved deres virkninger i stoffet eller materien. De har de virkninger, at de udgør de levende væseners mentalitet, sanse- og skabeevne, og kommer derved til at fremtræde for sansningen som levende væsener af en hvilken som helst art eller race, fysisk eller psykisk, der eksisterer. Dertil kommer, at det også skyldes den samme guddommelige "jeg-del", at vi selv eksisterer og kan opleve og skabe.