Dette efterskrift indeholder det allersidste, Martinus skrev på i månederne før sin bortgang i marts 1981. Han ønskede at skrive en særskilt forklaring til de to symboler "Lyset" og "Mørket" som følge af sin beslutning om, at disse symboler skulle gengives på omslaget af de kommende bogudgivelser. Symbolforklaringen var tiltænkt placeret som et tillæg til Livets Bog, bind 1 i forbindelse med, at denne bog for første gang skulle udgives med overtitlen "Det Tredje Testamente" på offentligt forlag. Teksten fik karakter af en supplerende beskrivelse af temaet "Guds primære bevidsthed og den guddommelige skabelsesfunktion". Martinus var på dette tidspunkt 90 år og havde nedsat syn, men han havde alligevel mod på at fortsætte skrivearbejdet og tage den nye teknologi til hjælp, idet han skrev på et tekstbehandlingsanlæg, som gengav teksten tydeligt på en skærm. Han var så optaget af at skrive dette tillæg til Livets Bog, bind 1, at han trods sin høje alder undertiden arbejdede til ud på natten og fortsatte igen næste morgen. Da han ikke nåede at færdiggøre teksten før sin bortgang, traf han den beslutning, at den ikke skulle medtages i Livets Bog. Teksten gengives her som en historisk dokumentation af den 90-årige Martinus' absolut sidste arbejde.      Efterskriftet omfatter stk. 138-144. Det skal bemærkes, at placeringen af enkelte tekstafsnit ikke foreligger fuldt klarlagt i originalmanuskriptet. Ved redigeringen er disse afsnit placeret ud fra en vurdering af sammenhængen med den øvrige tekst.

138. Illustrationerne til denne bogs for- og bagside symboliserer verdensaltets evige skabelsesfunktions topresultater. Disse udgør verdensaltets kulmination af "det evige lys" og "det evige mørke". Disse to realiteter er mest kendt som "det gode" og "det onde". Denne gigantiske skabelsesproces er beregnet til at holde en bevidsthed evigt vedlige. Da bevidsthed ikke kan eksistere uden at være en egenskab ved noget levende, udtrykker den, at "verdensaltet er et evigt levende væsen". Dette væsens bevidsthed bæres af verdensaltets hærskarer af alle arter af levende væsener. Hvert eneste eksisterende levende væsen i verdensaltet er med sin livsudfoldelse og væremåde en medbærer af verdensophavets eller Guds bevidsthed. Det er aldeles ligegyldigt, af hvilken som helst art af verdensaltets gigantiske ocean af væsensarter det tilhører. Det er absolut et bevidsthedsorgan i Gud. Som før nævnt, er verdensaltet et levende væsen. Den skabeevne, der kommer til syne igennem dets skabelsesfunktion, afslører "alvidenhed", "almægtighed" og "alkærlighed". Dette er verdensophavets eller Guddommens topbevidsthed eller "primære bevidsthed". Alle færdigskabte mennesker i Guds billede efter hans lignelse er således livsorganer i denne Guds primære bevidsthed. Da færdigskabte mennesker i Guds billede er alvise, almægtige og alkærlige, udgør de livsorganer for Guds udfoldelse af denne altbeherskende bevidsthed og væremåde.