Den Intellektualiserede Kristendom
"Mørket" som livsbetingelse for Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse
139. Guds primære bevidsthed består således af færdigskabte mennesker i hans billede, hvilket vil sige "kristusvæsener". Og er det ikke det, der er det foreløbige mål med de ufærdige levende væseners udvikling, at de skal blive kristusvæsener? - Tror man, de levende væsener må gennemgå dyreriget for kun at være føde for hverandre? - Tror man, de også længere fremme i udviklingen som ufærdige mennesker kun lever i krigens, hadets, myrderiernes, drabenes og sygdommenes eller kort sagt ragnaroks sfærer, udelukkende for smerternes eller lidelsernes skyld? - Tror man, at verdensaltets ophav, hvis bevidsthed er udfoldelse af alvidenhed, almægtighed og alkærlighed, kun kan have interesse i at skabe "helvede" og levende væsener med "djævlebevidsthed"? - Tror man ikke, det er en "uundgåelig nødvendighed" i Guds store skabelse af "mennesket i sit billede efter sin lignelse"? - Hvordan skulle noget væsen få viden uden ved at erfare den? - Hvordan skal "det evige lys" og den heraf følgende væremåde blive til selvoplevet kendsgerning uden ved selvoplevelse? - Men hvordan skulle "det evige lys" blive til kendsgerning for nogen uden ved selvoplevelse af dets modsætning, "det evige mørke"? - Hvordan kan man vide, at noget er godt, hvis man ikke har oplevet dets modsætning? - Hvordan skulle menneskeheden komme til at opleve "det evige lys" eller "alkærligheden" som den totalt fuldkomne væremåde og livsoplevelse, hvis den ikke kom til at opleve mørket totalt. Hensigten eller målet med de levende fysiske væseners oplevelse af mørket er således absolut ikke at straffe dem for "synder", de menes at have begået. "Synder" forekommer ikke i verdensaltet. Alt, hvad der hører ind under det såkaldte "onde", "ragnarok" eller "helvede", stammer udelukkende kun fra én eneste årsag, nemlig "uvidenhed". Intet som helst mørke eller ragnarok kan skabes eller blive til uden af de væsener, som ikke er færdigskabte i Guds store skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. Alt "mørke" eller "det onde" eksisterer kun der, hvor Guds skabelse af væsenerne endnu er ufærdig. Det er rigtigt, at menneskene i årtusinder gennem profeter og vismænd, gennem sekter og religiøse samfund og tusinder af kirker, har fået prædiket og fortalt, endog med trusler om død i helvedes ild, hvis man ikke holdt op med den onde væremåde. Menneskene har fået påmindelser nok om at leve en bedre væremåde. Men de er trods alt alligevel i dag endnu ikke nået frem til, i udviklingen eller Guds skabelse, at være befriet fra en væremåde, der i værste tilfælde kun kan betragtes som djævleagtig og kulminerende i ragnarok. Men er det ikke tydeligt her, at menneskene ikke pludselig kan forvandles fra djævlevæsen til kristusvæsen ved nogen som helst form for "straf for synder"? - Hvis det var således, at straf, tortur og tugthus kunne omforme menneskene, så de ikke mere begik "synder", måtte menneskene for længst være blevet til kristusvæsener eller til det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Men således er det ikke.