15. Men Kristus vidste kun alt for godt, at således skulle det ikke blive ved med at være. Han var fuldt indviet i menneskehedens fremtid, og at den ville udvikle sig til at forlange en viden om livet, der langt måtte overstråle den uintellektuelle forkyndelse, der var toppunktet af, hvad menneskene kunne modtage af hans kosmiske viden i hans jordiske inkarnation for snart to tusinde år siden. Han vidste, at der ville komme en tid, da menneskene ville være udviklede med en langt højere begavelse end den, de repræsenterede på hans tid. De ville komme ind i en tidsepoke, hvor de var så følelses- og intelligensudviklede, at de på mange felter totalt ville ignorere hans guddommelige forkyndelse, fordi den var uintellektuel og ikke beregnet for intelligensmæssig eller følelsesmæssig efterforskning. Den var ikke beregnet til at skulle være et intellektuelt udredet bevis eller en stadfæstet kendsgerning for nogen som helst materiel videnskab. Den var absolut ikke beregnet til at skulle overvinde vantroende eller skeptikere. Grundet på menneskenes daværende manglende tilstrækkelige intellektuelle udvikling, navnlig den manglende forståelse af næstekærligheden eller alkærligheden, som netop var Kristi høje eller primære budskab, kunne han netop kun give menneskene sine store guddommelige sandheder som tros- eller instinktobjekter, da instinktevnen på Kristi tid endnu var væsenernes eneste primære religiøse sanseevne. - Havde Kristus givet menneskene de nævnte store sandheder som intelligens- eller følelsesobjekter beregnet til efterforskning og forståelse for høj intellektuel udvikling, ville han have givet menneskeheden stene i stedet for brød. Med evner, menneskene ikke havde, kunne de jo umuligt sanse. Og der ville i dag ikke have været noget, der hed kristendom. Kristus var derfor meget vidende om, at der ville komme en tid, da menneskene intellektuelt ville vokse fra hans i sin tid givne guddommelige forkyndelse, ja, ligefrem foragte den, håne og spotte de mennesker, der endnu blev båret ved troens eller den guddommelige suggestions bærende magt. Og i samme grad, som menneskene vokser bort fra den uintellektuelle ved instinktet eller troen bårne kristendom, i samme grad ser vi dem vokse ned i alskens afsporinger: krige, sygdomme, perversiteter og mange flere fordærvende og nedbrydende livsødelæggende foreteelser. En åndelig solformørkelse behersker verden.