Den Intellektualiserede Kristendom
Det primære i Guds skabelse af mennesket i sit billede er hverken religioner, prædikener, ceremonier, bøger eller blade
44. At menneskene ikke straks ved kristendommens forkyndelse kunne forvandles fra hedenskab til kristendom, er ganske selvfølgeligt. Det jordiske menneske er endnu et dyrisk væsen i samme grad, som det ikke er færdigudviklet i alkærlighed og ikke er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Da det primære i de levende væseners udvikling fra et lavere til et højere udviklingstrin absolut er væsenernes egne selvoplevede livserfaringer - dette gælder både for mennesker og dyr - er det umuligt, at et væsen kan forvandles fra et lavere udviklingstrin til et højere udviklingstrin uden ved dets egne selvoplevede erfaringer og kendsgerninger. Det er således totalt umuligt at løfte et væsens bevidsthed og væremåde fra dets nuværende hjemmehørende udviklingstrin til et højere udviklingstrin og der gøre det hjemmehørende, opfyldende dette nævnte trins love og principper, ved hjælp af andre menneskers vejledning, foredrag, bøger og blade, ja, selv religiøse handlinger og kirkelige ceremonier, ligegyldigt hvor glimrende vejledning og kundskabsfylde om de højeste og evige fakta de så end måtte repræsentere. Ja, selv verdensreligionerne magter ikke denne store opgave, hvis primære side Gud har lagt i sin egen almægtige hånd. Det eneste, der kan hæve det levende væsen fra dets nuværende udviklingstrin og op til et højere trin på udviklingsstigen, er udelukkende væsenets nydelse af kundskabens træ. Det er det samme som væsenets oplevelse og skabelse i sit daglige liv. Væsenets daglige oplevelser er frugterne af dette træ. Disse frugter er altså væsenets daglige erfaringer. I oplevelsen af disse erfaringer får væsenet kendskab til ved egen selvoplevelse, hvad der er ondt, og hvad der er godt. Disse oplevelser udgør det fundamentale i væsenets udvikling fra et lavere til et højere trin i udviklingen. Men var det ikke også det, slangen sagde til Eva: "I skulle ikke dø døden; men Gud ved, at hvilken dag I æde deraf, da skulle eders øjne oplades, og I skulle blive ligesom Gud og kende godt og ondt" (1 Mos. 3,4-5). Det er jo netop denne nydelse, der er udviklingens absolutte kosmiske fundament. Uden denne nydelse ingen tilværelse, ingen livsoplevelse, ingen som helst erfaringer om godt og ondt, ingen som helst mulighed for at fremtræde som levende væsen. Det er således udelukkende ved væsenets egne selvoplevede erfaringer og kendsgerninger, at udvikling kan finde sted, hvilket igen vil sige: at væsenets bevidsthed kan forandres eller vokse fra et lavere til et højere trin på udviklingsstigen.