Den Intellektualiserede Kristendom
Uden oplevelse og manifestation af mørket ville det levende væsens eksistens være en umulighed
49. Det er med dette forannævnte mirakel i form af udvikling, at Gud allerede forud har forvandlet abemennesket fra minerallivsformen til plantelivsformen. Derefter fra plantelivsformen til dyrelivsformen og herfra videre til væsenets djævlementalitet eller kulminerende mørke. Og her ud fra er det, at Gud igennem udviklingen vil forandre mørke- eller djævlemennesket til det færdige menneske i sit eget billede efter sin lignelse. Og her sker udviklingen altså ved den såkaldte "nydelse af kundskabens træ". I form af denne nydelse, der som nævnt er væsenets daglige livsoplevelse og manifestation, udfolder væsenet her sine mørke såvel som sine lyse manifestationer, alt efter det udviklingstrin, det befinder sig på. Det gode i sin kulmination er visdom og alkærlighed, medens det onde i sin kulmination er djævlebevidsthed og had. Rent bortset fra den endnu spæde og uintellektuelle kristendoms udfoldelse er det i virkeligheden djævlebevidsthedsudfoldelse, der i større eller mindre grad martrer menneskeheden, uden at de kender årsagen til den. Men denne tilstand er en absolut nødvendighed, for uden kendskabet til mørket eller det onde ville kendskabet til lyset eller det gode være en umulighed. Al sansning og dermed al oplevelse og skabelse af livet kan umuligt foregå uden i kraft af kontrastprincippet. Det, vi ikke kender nogen kontrast til, kan vi umuligt sanse. Uden mørket og lyset, altså henholdsvis det onde og det gode, ville der ikke være nogen som helst mulighed for noget levende væsens eksistens.