Den Intellektualiserede Kristendom
Der findes absolut ingen som helst synd i verden. Men menneskehedens væremåde er fuld af fejlmanifestationer grundet på dens endnu ufærdige tilstand
60. Men hvordan skal disse ufærdige væsener komme frem til at blive i denne lignelse og blive til mennesket i Guds billede? - Hvordan kan disse væsener blive til kulminerende alvisdoms-, almagts- og alkærlighedsvæsener? - Vi har allerede påpeget, at denne forvandling kræver andet end religiøse fortolkninger, prædikener, religiøse blade og skrifter, religiøse sekter og samfund, ligegyldigt hvor meget de så end forkynder næstekærlighed og krigenes afskaffelse, kræver tolerance og fred i verden. Store forfattere, missionærer og andre fremragende religiøse personer har med deres viden, begavelse og væremåde i stor udstrækning støttet kristendommen. Men både kristendommen og al den støtte, den ellers har fået igennem dem, har ikke kunnet frelse verden fra krig og blodsudgydelse. Der skal intet mindre til end et mirakel for at skabe dyret og djævlemennesket om til at blive til det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Som vi allerede før har været inde på, er udvikling et resultat af væsenets daglige livsoplevelse af ondt og godt. Hvem skaber da dette onde og dette gode? - Det gør udelukkende de levende væsener selv. I deres daglige væremåde skaber de det onde der, hvor de handler både i sjælelig og fysisk uvidenhed. Der, hvor de netop har både sjælelig og fysisk absolut viden, skaber de kun det gode. Man vil i den ny kosmiske verdensepoke komme til at forstå, som vi allerede har bemærket, at det onde absolut ikke er noget djævelsk påfund for at lede menneskene ind i helvede. Denne rædselsvækkende overtro vil her forsvinde. Alle synder er bare fejlmanifestationer, som absolut alle væsener må begå der, hvor de befinder sig i både sjælelig og fysisk uvidenhed. Hvis et menneske ved en fejltagelse kommer salt i sin te, bliver denne te salt. Men kan man sige om det menneske, der har begået fejltagelsen, at det har "syndet"? - Er det ikke ganske naturligt, at teen bliver salt? - Er det ikke lige så naturligt, at manden kommer salt i teen, når han ikke ved bedre, end at saltet er sukker, som man normalt kommer i te eller kaffe? - Lige så lidt som denne lille fejltagelse retmæssigt kan udtrykkes som "syndig", hvilket vil sige "ond" eller "djævelsk", lige så uberettiget er det at kalde alle andre fejltagelser "syndige", ganske ligegyldigt hvor generende, skadelige og ødelæggende de så end måtte være for menneskene og andre levende væsener. Hvis et menneske står på et udviklingstrin, hvor det umuligt kan tro andet, end at det er fuldkomment rigtigt at dræbe eller hævne sig på sin fjende, og han dræber ham, så begår dette menneske i princip nøjagtigt den samme fejltagelse, som personen, der kom salt i sin te i stedet for sukker. Og morderen eller det dræbende væsen vil få virkningerne af denne sin fejltagelse akkurat som manden, der kom salt i teen. At manden dræber eller hævner sig på sin fjende er således absolut ikke nogen "synd", men derimod en fejlmanifestation. Og fejlmanifestationer kan umuligt ske uden på grund af uvidenhed. Men kan et menneske bebrejdes, at det er uvidende, kan det bebrejdes, at det ikke har et højere udviklingstrin, end at det netop kan hade, dræbe eller myrde sin fjende? - Har der ikke netop været engang, da det var det højeste begreb i religionen? - Det er rigtigt, at fejltagelser er mere eller mindre ubehagelige, ja skaber netop kulminationen af lidelser i verden. Og det er jo netop derfor, at fejltagelserne kaldes mørket eller det onde, ja endog udtrykkes som selve "satans værk". Det er denne naive overtro, der igen ligger til grund for, at dette "djævelens værk" må straffes med helvedes evige ild, altså en ild, af hvilken den strafskyldige aldrig nogen sinde kan komme fri. - Der findes således i absolut forstand ingen som helst synd i verden. Alt er naturlige fejlmanifestationer, der nødvendigvis må være absolut normale der, hvor væsenet absolut ingen viden har eller er absolut ukendt med detaljerne i den pågældende situation. Hvordan skal man kunne lave en logisk skabelse i felter, hvor man ingen viden har? - At denne skabelse må blive fejlagtig eller ufuldkommen, er jo ganske normalt. Hvordan kan man da være berettiget til at kalde sådanne skabelser for "synder" eller "satans værk"? - Som nævnt findes der således absolut ingen "synder" i verden, men derimod er den til overflod fuld af naturlige fejlmanifestationer. Men det er disse, der giver menneskene kundskab, visdom og kærlighed. Uden fejltagelserne, altså det tidligere såkaldte onde, ville mennesket aldrig nogensinde kunne blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Ja, der ville overhovedet ikke kunne danne sig nogen som helst bevidsthed. Verdensaltet ville være en død foreteelse, et evigt lig, hvis det overhovedet var til.