Den Intellektualiserede Kristendom
Da det var syndigt ikke at kunne dræbe, hade og hævne
61. Når man udtrykker, at menneskeheden lever i stor ugudelighed, ja, ligefrem i visse tilfælde udtrykker dem som djævlevæsener, og at jorden er forbandet, og djævelen raser og fordærver menneskeheden, så er denne opfattelse ikke andet end en tusindårig fejlopfattelse, en forstenet overtro, der er kommet ind i verden, netop fordi menneskene kun kunne opfatte Guddommen som en slags overjordisk fysisk hersker, men dog også i en noget materiel form. Man opfattede ham som en slags hersker, der straffede og pinte mennesker for forseelser eller overtrædelser af de befalinger og i situationer, der ikke passede denne superjordiske materielle hersker. Og menneskene kom således i årtusinder til at tro på en gud, der var en straffens og hævnens gud. Alkærlighed var noget, der endnu ikke havde nogen som helst magt. Ja, man betragtede sådanne mennesker, der begyndte at vise en sympati eller kærlighed, der ikke havde med den ægteskabelige kærlighed at gøre, som en slags aspiranter til helvede, som man i den nordiske gudelære kaldte "Helheim". Det var et sted, i hvilket man efter døden kom til at leve i mørke og tristhed, når man på det fysiske plan ikke kunne myrde, hævne eller hade. Men man havde også et hjem for de mennesker, der kunne dræbe og myrde, ja var geniale krigere, bersærker, og kun kunne prise en guddom eller guder, der var af samme blodige natur, selv om denne guddom endnu ikke var nået frem til at blive til den af Moses forkyndte absolut eneste ene eksisterende Guddom. Og denne Moses' Guddom var også straffende og hævnende, selv om den var af en noget anden struktur end Valhals guder. Men Moses var dog meget hidsig og knuste lovens hellige tavler med de ti bud i denne hidsighed. Han havde også, medens han endnu var prins i Ægypten og hørte til kongehuset, myrdet et menneske, selv om det måske kan siges at være under formildende omstændighed. Men han blev dog på grund af særlige omstændigheder et af Guds store redskaber i Guds skabelse af mennesket i sit billede.