Den Intellektualiserede Kristendom
Kristendommens møde med hedenskabet
64. At føre alverdens levende væsener lige fra minerallivsformer til plantelivsformer, til dyrelivsformer, til djævlelivsformer og frem til menneskelivsformer af så høj rang, at de kulminerer i udstråling af Guds hellige ånd som det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse, er altså Guds store plan. Og tro nu ikke, at denne guddommelige plan kan udføres blot med en prædiken selv fra tusinder af talerstole verden over. Tro heller ikke, at hellige bøger med Bibelen i spidsen kan skabe djævlemennesket om til et kristusvæsen. Denne gigantiske guddommelige skabelsesplan ville umuligt kunne befordre noget væsen fra et lavere plan til et højere plan i udviklingen blot ved, at det er medlem af en religiøs sekt eller humant samfund. Bøger, blade og tidsskrifter, selv om de er aldrig så godt og vel religiøst skrevet, kan lige så umuligt løfte noget væsen fra et udviklingstrin til et andet. Og som vi før har nævnt, har kristendommen slet ikke denne opgave. Den kan ikke lave noget væsen om fra en lavere race til en højere race, ligesom den umuligt kan hæve en hund op fra dyrestadiet til menneskets stadium. Men det er rigtigt, at strålerne fra Betlehems mentale stjerne kaster et omfattende guddommeligt lys over mange ting på jorden, der ellers på de pågældende steder ville ligge i et dybt mørke.
      Hvordan kunne det gå til, at lyset fra Kristi guddommelige forkyndelse har kunnet få det vældige indpas i det iskolde hedenskab, som faktisk var tilfældet. - Som vi før har været inde på, kan kristendommen absolut kun få indflydelse på mennesker, der har fået udviklet en vis begyndende human evne, hvilket vil sige: en begyndende evne til ikke at kunne sympatisere med det onde eller det, vi kalder "det onde". Det er altså mennesker, der mere eller mindre er vokset fra Moselovens straffemoral og ligeledes fra Moselovens begrænsning af udfoldelse af virkelig dybere sympati til kun at gælde i ægteskabet og familien. Alkærlighed, altså den næstekærlighed Kristus forkyndte, var endnu noget, som menneskene ikke kendte til eller kunne fatte. Men alkærligheden udgør den kærlighed, som allerede er i færd med at afløse den ægteskabelige forelskelses- eller parringskærlighed, og menneskene skal til at begynde at fremtræde i Guds billede. Derfor var det strafbart, ja betød endog dødsstraf, hvis der opstod en intim sympati mellem væsener af samme køn. Man forstod slet ikke, at denne sympati var den første spæde begyndelse til den mentalitet, der senere skulle gøre mennesket fremtrædende i Guds billede efter hans lignelse. Vi skal senere komme tilbage til denne side ved detaljerne i Guds skabelse af mennesket i sit billede. Her skal vi blot endnu engang fremhæve, at kristendommen, der var baseret på alkærligheden, sammen med den højeste visdom eller alvisdommen udgjorde den livsepoke, som Gud var i færd med at omdanne menneskene til at kunne modtage. - Vi må her komme bort fra den forstenede overtro, at kristendommen er verdens frelse. Den er selve Guds bevidsthed, der er det samme som den hellige ånd eller fundamentet i den høje livstilstand, som vi allerede har nævnt, er det himmerigernes rige, som menneskene på det fysiske plan er i færd med at blive omdannede til at blive beboer af eller hjemmehørende i.