Den Intellektualiserede Kristendom
Skæbnedannelsen og nydelsen af kundskabens træ
65. Kristendommen er således som før nævnt ikke verdens frelse, hvilket igen vil sige: menneskenes omskabelse fra djævlebevidsthed til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Denne forvandling udfører Guddommen igennem væsenernes egen væremåde mod dem selv og deres omgivelser. Men forvandlingen fra djævlebevidsthed til et mere eller mindre færdigt menneske i Guds billede sker udelukkende igennem nydelsen af kundskabens træ. Det er denne nydelse af kundskabens træ, der giver menneskene den djævlebevidsthed, der udgør den livsbetingende kontrast til den højeste livssfære, ligesom det er nydelsen af livets træ, der på samme måde giver menneskene den guddommelige kontrast til mørket eller djævlebevidstheden og den heraf følgende koncentration af lidelse, der er blevet udtrykt som "helvede". - Menneskene kan altså nyde frugterne af kundskabens træ. Og de kan spise af dette træs frugter, der fører til mørket eller selve djævlementalitetens sfærer og væremåde, altså helvede. Og de kan spise af det træs frugter, der kan føre mennesket til det allerhøjeste lys, den allerhøjeste livstilstand i verdensaltet, ja endog i en sådan tilstand, at de kan være ét med Gud. Det er således ikke kristendommen, der er skyld i hverken det ene eller det andet i menneskets skæbne. Det er udelukkende væsenets egen væremåde imod sig selv og imod sin næste, hvilket vil sige sine omgivelser af alle andre levende væsener. Da nydelsen af kundskabens træ, som tidligere nævnt, er væsenets daglige være- og oplevelsesmåde, er denne nydelse dets absolut eneste vej til udviklingen fra dyre- og djævlementaliteten til kristusmentaliteten. Hvor langt et væsen er kommet i kraft af nydelsen af kundskabens træ, er afhængigt af, hvor megen sympati eller kærlighed det har til sin næste, hvilket vil sige dyr og mennesker. Jo større sympati og begyndende kærlighed, det har til sin næste og i det hele taget til alle levende væsener, jo nærmere er det kommet frem til den levevis eller guddommelige væremåde, der er målet med Guds omskabelse af væsenet fra djævle- eller mørketilstanden til kristus- eller lystilstanden.