Den Intellektualiserede Kristendom
Hvorfor man må undskylde de såkaldte "syndere"
71. Blandt alle disse religiøse magthavere, både inden for gejstligheden og uden for denne, forekom der mennesker, der ikke var lige langt fremme i udvikling. De har selvfølgelig ikke alle kunnet udtrykke den kristne forkyndelse med samme styrke. Ja, nogle har måske endnu været meget primitive og blandet hedenskab i deres forkyndelse, men det kan vi ikke bebrejde disse væsener. Der, hvor de har lavet fejlmanifestationer, får de følgen af deres fejlagtige handlemåde. Det sker igennem denne selvoplevelse, der er en permanent tradition eller lov, som gælder alle både dyr og mennesker. Det er denne lov, der bevirker, at væsenerne efterhånden forvandler sig bort fra de onde handlinger og bliver humane. Det er denne lov, der udgør karmaloven. Og den udfører altså det mirakel at bringe væsenet fra det onde til det gode, fra djævlemenneske til det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Men denne lov bevirker også, at menneskene fremtræder som højst forskelligt udviklede og befinder sig derfor på tilsvarende højst forskellige udviklingstrin. Nogle har endnu megen hedenskab i deres bevidsthed og væremåde, medens andre er kommet meget længere frem og igennem virkningerne af deres udfoldede hedenskab blevet tilsvarende humane. De er altså kommet igennem mange flere fejlmanifestationer end de førstnævnte og er derfor længere fremme i humanitet eller næstekærlighed end disse. Man kan derfor ikke bebrejde væsenerne hverken deres begavelse eller væremåde. Den er fuldstændig afhængig af, hvilket udviklingstrin de befinder sig på. En viden eller begavelse, de ikke har nået i deres udvikling, kan de umuligt handle efter. Derfor må man, som vi før har berørt, undskylde alle såkaldte "syndere", idet de jo ikke er syndere, men har handlet ud fra deres udviklingstrins love. Et udviklingstrins væremåde, de endnu ikke har nået, kan de jo umuligt handle eller skabe væremåde efter. Det er ikke så mærkeligt, at Kristus sagde til Peter, at man skal tilgive sin broder (der også betyder ens næste) ikke blot syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange (Matt. 18,21-22). Vi kommer senere tilbage til at forklare dette i nærmere detaljer. Med hensyn til de fundamentale foreløbige virkninger af kristendommen udgør den styringen af millioner af menneskers åndelige opfattelse. Disse mennesker er igen delt op i religioner, sekter og trossamfund over hele verden under mere eller mindre fremtrædende magtfulde førere, paver og lignende. Vi kan ikke komme bort fra, at kristusforkyndelsen hos alle disse forskellige sekter og samfund har en vis human betydning, selv om deres uintellektuelle kristendomsopfattelse naturligvis endnu er langt fra at være den færdige opfattelse, der skal gøre mennesket til Guds billede efter hans lignelse. De lever alle på den uintellektuelle kristendom og er endnu ufærdige mennesker, som Guddommen stadig må skabe og modellere på, før de kan blive de færdige mennesker i Guds lignelse og ét med ham.