Den Intellektualiserede Kristendom
Den uintellektuelle kristendoms alkærlighedsstråler er for længst begyndt at lyse og funkle over hele verden, skønt menneskene endnu i en overvejende grad lever i hedenskab og djævlebevidsthed
72. Menneskene må nu til at lære at forstå, at de ikke alle lever på samme udviklingstrin. Menneskene af i dag lever på helt andre udviklingstrin end på Jesu tid. Menneskene er gået fremad i udvikling af navnlig deres intelligens, men dog også nogen human følelse, den følelse, der engang skal blive til alkærlighed. Men i dag lader den dog meget tilbage at ønske. Kristendommen er ikke givet i en sådan form, at den kan forklares og udforskes med intelligensen. Den uintellektuelle form er, som før nævnt, kun beregnet for mennesker på udviklingstrin, hvor de endnu kun har latent intelligens og derfor i meget stor udstrækning endnu ligesom dyrene føres ved deres instinktevne. Det er denne evne, der giver sig udslag i, at mennesker i særlig grad kan tro på autoriteter og må vejledes og føres ved disse. Og således er menneskeheden nu snart i to tusinde år blevet ført ved - en ikke af videnskabelige kendsgerningers dokumentation - men derimod udelukkende ved troen på den uintellektuelle kristendoms sandfærdighed, udelukkende baseret på verdensgenløserens autoritet. Hvordan skulle man ellers få kristendommens guddommelige sollys til at begynde at trænge ind i en verden, der begyndte at have tendenser til djævlebevidsthed? - Nu skal man ikke tro, at den uintellektuelle kristendom var formet af uvidenhed og naivitet hos verdensgenløseren, for så vil man gøre sig skyldig i en fejltagelse, der må være så stor, som en fejltagelse overhovedet kan manifesteres. Vi skal senere komme tilbage til at vise, hvilke umådelige analyser af de højeste guddommelige verdener verdensgenløseren måtte holde tilbage og ikke lade disse komme frem i sin forkyndelse. Hvis han ikke havde gjort det, ville disse endnu uintellektuelle og naive, men begyndende humane mennesker kun have fået stene i stedet for brød. Og verdensgenløseren ville have været totalt overflødig. Og verden ville i dag have været totalt uden strålerne fra kristendommens vældige altomspændende Guds eget alkærlighedens og alvisdommens rige, som Gud er i færd med at føre ethvert levende væsen frem til igennem sine manifestationer på det fysiske plan.
      Da kristendommen ikke er givet for at forstås med intelligensen, er det klart, at mange mennesker er begyndt at komme i konflikt med den gældende eller autoriserede kristendom. Når vi går over til at berøre den disharmoni, der er blevet mellem kristendommen og de intelligente, men endnu med inhuman følelse beherskede mennesker, skal det dog nævnes, at kristendommen igennem sine virkelige udøvere her på jorden ikke blot i en overordentlig stor udstrækning har forkyndt Kristi forkyndelse til millioner af mennesker, men også har store arbejder i gang for at hjælpe de nødlidende og fattige i landene. Det er ikke blot i kristendommens egne lande, at dens kærlighedsarbejde finder sted. Millioner af tons og atter millioner af tons af fødemidler og andre livsvigtige hjælpemidler er sendt til fremmede landes katastroferamte ulykkelige mennesker. Hundreder af læger og sygeplejersker og andre humane mennesker har undertiden ofret hele deres liv på at hjælpe de endnu meget ufærdige mennesker i de uciviliserede lande rundt om i verden. Det kan ikke udtrykkes som hedenskab. Det kan kun udtrykkes som stråler fra kristendommens sol og varme. Det er virkelig efterfølgelsen af Jesu ord om den barmhjertige samaritan, vi ser her lyslevende i kød og blod, arbejdende blandt verdens ringeste og mest nødstedte og uudviklede mennesker. Hvad har ikke de kristne missionærer udrettet i de endnu uciviliserede lande? - Har de ikke netop bygget skoler, kirker og på andre måder undervist de pågældende landes befolkninger og lært dem i stor udstrækning at læse og skrive og ikke mindst lært om den ene almægtige, alvise og alkærlige Guddom? - Har vi ikke netop her grund til at takke og prise Guddommen for, hvordan han igennem den endnu uintellektuelle kristendom har lyst op og varmet i store dele af verden? - At den ikke har frelst menneskene hverken fra krige eller fejlmanifestationerne (det onde) er ikke så mærkeligt. Det er som før nævnt absolut ikke dens opgave. Det er den slet ikke beregnet på. Vi skal senere se, hvorledes Gud ved et altoverstrålende mirakel giver de levende væsener evne til på en måde selv at være med i deres egen omskabelse til færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse.