Den Intellektualiserede Kristendom
En ny verdensepokes begyndelsestendenser
73. At den uintellektuelle kristendom i vort århundrede begynder at blive ringeagtet af væsener, der er vokset fra instinktbevidstheden og har fået udviklet intelligensen, er ikke så mærkeligt. Kristendommen i sin uintellektuelle form er ikke givet til den moderne videnskabs materialistiske intelligensvæseners efterforskning. De har ikke den mindste forudsætning for med intelligens at kunne lære den uintellektuelle kristendom at kende. Og noget, de ikke har evne til at fatte eller med deres intelligens at kunne forstå, er de nødsaget til at måtte betragte som noget uvirkeligt eller som den rene overtro eller tåbelig fantasi. Men også det må man undskylde. Sanser, menneskene endnu ikke har fået udviklet, kan de jo umuligt sanse eller opleve med. For at opleve den virkelige kristendom i sin renkultur kræves der først og fremmest en højt udviklet human evne, ja en virkelig alkærlighed, dernæst en udviklet intelligens og en udviklet intuition. Det er netop disse egenskaber, der vil komme til stærk udvikling i den nu begyndende nye verdensepoke. Disse egenskaber vil efterhånden fjerne de dyriske og djævelske egenskaber fra menneskets psyke. Og det vil være begyndelsen til dannelsen af en helt ny verdensadministration, ja, blive menneskenes virkelige kristelige eller åndelige livsfundament. I dette nye livsfundament vil pengesystemet totalt blive afskaffet til fordel for livets virkelige og uforfalskede værdi, nemlig menneskets egen arbejds- eller skabeevne. Tilbedelsen af rang, titler og ordener forsvinder også helt, da menneskene vil vokse fra ærgerrighed og lysten til at hæve sig op over andre mennesker ved hjælp af medaljer og hædersbånd, strudsefjer, guld og glimmer. Denne slags prydelser af et menneskes påklædning vidner ikke om ydmyghed. De begynder at minde om biografportierers og cirkuspersonales ofte i guld og glimmer stærkt prydede gallauniformer. Disse foreteelser er ganske naturlige i dag. Men i fremtiden vil menneskene få udlevet den meget fremtrædende klasseforskel, der i dag så at sige er livsfundamentet for mange mennesker. Mennesket i den ny verdensepoke aspirerer ikke til at blive hverken millionær eller på anden måde til at blive overklassemenneske. Tendenser i den retning vil forsvinde, samtidig med at pengesystemet også er forsvundet til fordel for en verden, i hvilken den absolut eneste reelle værdi er menneskets arbejds- eller skabeevne og ikke dets bankbog eller aktiekapital eller på anden måde nogen form for krøsustilværelse. Disse foreteelser i samfundslivet er udviklingen allerede langsomt i færd med at afskaffe (læs derom i mine hovedværker). - Når man ringeagter kristendommen og mener, at den har udspillet sin rolle, gør man sig skyldig i en umådelig fejltagelse. Kristendommen kan umuligt forgå. Kristendommen er selve Guds bevidsthed og dermed verdensaltets evige Guds ånd, sjæl og liv. Den er en evig selvstændig foreteelse. Den har ikke til opgave at frelse menneskene fra hverken det ene eller det andet. Men den udgør den altoverstrålende lysverden, der udgør det virkelige, fuldkomne, evige, allerhøjeste liv. Denne livets allerhøjeste guddommelige lysverden omspænder hele verdensaltet og udgør alle levende væseners urokkelige og evige hjemsted. Dette lysocean, der udgør livets allerhøjeste paradis, eksisterer som en kulmination af den evige Guddoms almægtighed, alvisdom og alkærlighed.