Den Intellektualiserede Kristendom
Mørket, der skal ske samtidig med "Kristi genkomst". Talsmanden, den hellige ånd som "Det Tredje Testamente"
8. Men Kristus vidste udmærket, at selv den kristne verdensreligion ikke kunne være nok til at færdigskabe mennesket i Guds billede. Han vidste, at menneskene måtte gennemgå en kolossal erfaringsoplevelse for at få den bevidsthedskapacitet, som han selv havde. Derfor kunne han forudsige ragnarok eller dommedag, da disse nævnte var kulminationen af den væremåde, der skulle til, for at væsenerne kunne blive færdigskabte i Guds billede. I denne kulminerende lidelsesepoke ville menneskene komme ind i en tilstand, hvor de ville råbe efter en væremåde, der kunne udfri dem fra ragnaroks dominerende helvedesild, give dem fred, lykke og salighed. Derfor vidste han, at Gud ville høre dette spørgsmål og atter lade sin ånd slukke helvedesilden, når tiden herfor var moden, og svaret på menneskenes store spørgsmål om lidelsernes eksistens eller løsningen på ragnaroks mysterium kunne forstås af menneskene. Kristus udtrykker blandt andet denne tid således: "Men når I høre om krige og krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske, men enden er ikke endda, thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være jordskælv her og der, og der skal være hungersnød og oprør. Dette er veernes begyndelse. - Og broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn, og børn skulle stå op mod forældre og slå dem ihjel. - Men ve de frugtsommelige og dem, som give die i de dage" (Mark. 13,7-8,12,17). Kristus udtrykker altså med disse ord, at Kristi genkomstbegivenheder vil finde sted samtidig med ragnarokbegivenhederne. Og hvor har verden ikke allerede set et ragnarok? -
      Vi har allerede berørt, at "Kristi genkomst" ikke er selve Kristus, men derimod "talsmanden, den hellige ånd", der igen er løsningen på kristusmysteriet. Er kristendommen da et mysterium for menneskene? - Ja! Kristendommens sande og virkelige historie er indtil nu en uløst gåde for menneskene. Det er i virkeligheden kun en meget lille del af kristendommen, der er forkyndt for menneskeheden, og den var ikke formet som en kendsgerning eller videnskab. Menneskene havde kun instinktmæssige anelser om højere magters eller Guds eksistens. De havde hverken human følelse, intelligens eller intuition udviklet i en sådan grad, at de kunne modtage livets højeste sandhed i intellektuel form eller udtryk. Derfor måtte Kristus nøjes med at fortælle om de højeste af livets sandheder i vejledende dogmatiske udtryk, symboler eller lignelser, som menneskene med deres instinkt kunne fatte og dermed "tro" på. Men Guds skabelse af "mennesket i sit billede" var ikke noget, menneskene kun skulle blive ved med at "tro" på. Det skulle blive til vågen dagsbevidst viden eller kendsgerning for ethvert menneske. Det var dette guddommelige eventyr, der var "det meget", Kristus havde at fortælle, men som ikke kunne fortælles menneskene intellektuelt i sin tid. Det vil derfor her blive manifesteret eller åbenbaret som "talsmanden, den hellige ånd", "Tilværelsens Tredje Testamente".