Den Intellektualiserede Kristendom
Djævlementalitet som et led i Guds skabelse af mennesket i sit billede
81. Det er ikke blot menneskenes drab af dyr, der viser, at de endnu tilhører hedenskabet. Hvad med hensyn til menneskenes mangfoldiggørelse af deres evne til at myrde, dræbe og ødelægge andre mennesker og deres kulturgoder? - Hvad var en krig på Kristi tid i forhold til menneskenes krige af i dag? - Menneskenes evne til at dræbe og udslette både mennesker og kultur er jo millioner af gange større end på Kristi tid. Hvad er milliondrabene, millionlemlæstelserne på Hiroshima og Nagasaki? - Er det kristendom? - Hvad betyder en romersk kriger med sit spyd og stenkast imod et sådant moderne drabsvælde, der oven i købet er blevet endnu meget mere udviklet og dræbende i sin kapacitet end atombomberne i Japan? - I dag er menneskene så krigerisk og dræbende udviklet, at de med deres udnyttelse af selve naturkræfterne kan ødelægge hele menneskeheden og lever i den overtro, at de nødvendigvis må skabe disse helvedesbomber, helvedes mordvåben eller helvedesmaskiner og derfor må manifestere denne helvedes- eller djævlemanifestation for at kunne redde sig fra andre ligesindede menneskesamfund eller stater. Menneskene eller rettere staterne har i årevis levet i kapløb med at opfinde de mest djævelske og pinagtigste tilintetgørelsesformer for deres formentlige fjender. Hvad er det for mennesker, der sidder og opfinder sådanne helvedesapparater, metoder og midler, med hvilke man kan sprede intet mindre end helvedesmanifestationer, der ikke blot er dødelige, men også automatisk torturbefordrende på alt, hvad de rammer af levende væsener? - Men ikke nok hermed; djævlebevidstheden i mennesket rummer tendenser til at opfinde metoder, ved hvilke de ligefrem kan opdrætte og sprede dødbringende og sygdomsbefordrende bakterier over de staters befolkninger, med hvilke de er i krig, og se dem ødelagt eller udslettet. Hertil kommer så de andre kulminerende rædsler: fangelejre med mennesker indespærrede i pigtrådsområder, koncentrationslejre med tortur og gaskamre til udslettelse af de mennesker, man ikke på anden måde har kunnet få ram på. Har vi ikke netop oplevet disse foreteelser som kendsgerninger under to store verdenskrige, der i årevis hærgede menneskene og alt andet levende i Guds skønne natur? - Hvad er det for en bevidsthed, der kan se det som moral at hade og dræbe og pine menneskemasser i krigenes mest raffinerede torturopfindelser og døds- eller gaskamre og pine dem meget langsomt til døde i koncentrationslejre ved de mest forfærdelige pinsler, vivisektioner og andre livsødelæggende, djævelske rædsler? - Er det kristendom?
      Men er krigen eller krigene forbi? - Ser vi ikke, at menneskene under stor bekostning stadig fortsætter med at forværre de helvedesapparater, de allerede har opfundet, så de kan skabe endnu værre helvedesmanifestationer over alt levende? - Vi kan allerede se forberedelserne til, hvad fremtiden vil komme til at åbenbare af krigeriske rædsler. Og lever verden ikke netop i dag i krig hist og her? - Og hvor den ikke ligefrem er brudt ud i flammer og dødsrædsler, fremtræder den som en mere eller mindre kulturlammende kold krig verden over. De mennesker og nationer, der kan smide altudslettende eller lemlæstende bomber eller helvedes ild ned over andre nationers millioner af mennesker og på denne måde gøre sig til diktatorer over disse folks både fysiske og åndelige liv efter forgodtbefindende, har de noget med kristendom at gøre? - Hvad var det, Kristus sagde om sværdet, man skulle stikke i skeden, thi hver den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd? (se Matt. 26,52). Tror man ikke, at de, der befordrer drab og massedrab ved helvedesmaskiner, skal omkomme ved helvedesmaskiner? - Skulle loven ikke være den samme for brugen af disse dødsapparater som for brugen af sværdet? - Hvad kan man kalde mennesker med en sådan mentalitet? - Er de dyriske? - Absolut nej. Dyrene dræber kun, fordi de i et overordentlig stort omfang skal leve ved animalsk føde. Deres drab kan derfor ikke komme ind under den kategori, som menneskenes drab hører ind under. Menneskene behøver aldeles ikke at dræbe levende væsener for at få føde. Animalsk føde er for menneskene en afsporing. Kan man kalde disse drabsvæsener for mennesker? - Overholder de det femte bud: "Du skal ikke ihjelslå"? - Spiser de den føde, som Gud har bestemt for mennesket? - Var det ikke netop planteføde, vi tidligere nævnte som Guds udtryk for menneskenes føde? - Så længe menneskene dræber dyrene og æder disses organismer, kan de umuligt blive det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Det færdige menneske i Guds billede kan ikke dræbe eller overtræde alkærlighedens og alvisdommens bud, der betinger, at man elsker Gud over alle ting og sin næste som sig selv.
      Vi står således her over for en epoke i Guds skabelse af mennesket, hvor det får adgang til at nyde de allerfarligste og de allerværste og giftigste frugter af kundskabens træ, hvis virkninger kun kan skabe kulminationen af kontrasten til alkærlighedens og alvisdommens evige lys. Denne modsætning til livets højeste lys kan kun kaldes "djævlebevidsthed". Vi ser således her som kendsgerning, at det slet ikke har været kristendommens mission at forhindre den voksende mørkeperiode, i hvilken menneskene skulle have adgang til at udfolde djævlebevidsthed. Uden at de fik denne adgang, ville de aldrig nogen sinde kunne få evne til at opleve den evige alkærlighedens og visdommens kulmination i bevidsthed og væremåde, der gør væsenet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Hele dette mørke er altså i sig selv ikke nogen forfølgelse af Guds plan med menneskene fra en vred og satanisk djævels side. Der forekommer ikke nogen sådan kosmisk satanisk eller mørk djævel eller noget andet mørkt væsen, der vil forføre menneskene til evig fortabelse, ligesom der absolut heller ikke forekommer noget evigt helvede for noget eksisterende levende væsen. Gud er hverken sadist eller pervers, men for at skabe mennesket i hans billede må væsenet absolut blive ekspert i kendskabet til mørket eller det onde for at kunne opleve lyset eller det gode. Uden kontraster absolut ingen sansning. Sansningen af lyset og Guddommen ville således være en total umulighed, hvis mørket ikke eksisterede. Mørket er altså et absolut uundværligt led i Guds skabelse af de levende væseners bevidsthed og væremåde som færdige alkærlige og alvise væsener. Mørket er således et uundværligt led i menneskets skabelse i Guds billede efter hans lignelse. Det er ganske vist ubehageligt, og vi kan derfor kun kalde det "et ubehageligt gode". Det er dets absolutte retmæssige og sandfærdige betegnelse eller udtryk. Det er således hverken djævelsk eller satanisk i den forstand, det tidligere og endnu i vide ortodokse kredse bliver opfattet.