Den Intellektualiserede Kristendom
De humane troende og ikke troende på den uintellektuelle kristendom
84. Det var jo ikke alle intelligente mennesker, der blev videnskabsmænd eller forskere. Men mange af dem tabte også troen på den uintellektuelle kristendom. Og da deres humane følelse i udvikling endnu kun var meget lidt fremtrædende, blev disse mennesker, i forbindelse med visse videnskabsmænds skeptiske opfattelse, hårde kritikere af den uintellektuelle kristendom uden at vide, hvad det var, de kritiserede. Da nævnte uintellektuelle kristendom ikke var beregnet på at skulle tilfredsstille en intellektuel eller videnskabelig forskning, men blot var et for uintellektuelle eller instinktvæsener (troende væsener) tilpasset religiøst ståsted, var det let for det intelligente væsen at kritisere den uintellektuelle kristendom. Den bestod i realiteten kun af urokkelige facitter uden bevisførelse eller detaljer, der skulle gøre dem til kendsgerning. Dertil var hele menneskeheden endnu alt for lidt udviklet. Til oplevelse af de detaljer, der skulle bevise kristendommens totalt fulde forkyndelse som kendsgerning, havde menneskeheden endnu ikke de herfor krævede sanser udviklet. Uden en fremragende udviklet alkærlighed og intuition vil menneskene umuligt kunne sanse og acceptere den totale kristendoms detaljer i sin helhedsforkyndelse. Den rummer nemlig livsmysteriets løsning. Derfor måtte verdensgenløseren netop udsætte kristendommens og dermed livsmysteriets løsning til senere tider, når mennesket var blevet tilstrækkeligt udviklet i alkærlighed.
      Men det er selvfølgelig meget tilgiveligt, at det intelligente menneske, der fordrer bevisførelse for at kunne acceptere en oplysning som kendsgerning, har forladt troen på kristendommen. Og den uintellektuelle kristendom er efterhånden kommet til at indeholde en stor mængde påstande, der kun udgør rene postulater, der er den rene fantasi og overtro, ja kan endog være afsporende fra kristendommens sande lys. Og det gør det ikke bedre, at det er en kendsgerning, at kristendommen ikke har frelst menneskeheden fra krig, vold, lidelser og ulykker. Vi ser, at hedenskabets mørke har bredt sig over hele jorden. Kristendommens begyndende lys findes kun hos de mennesker, der allerede er så langt fremme i deres genfødelser eller reinkarnation og karmaoplevelser, at de er blevet så humane i sindelag og væremåde, uden dog at være særlig intellektuelle, at de har kunnet begynde at lyse. Til dem hører, som før nævnt, alle de ædleste religiøst troende og ikke-troende.