Den Intellektualiserede Kristendom
De religiøse sekter og samfund
86. Hvordan kommer disse tåbelige og afsporede forestillinger ind i verdensgenløserens rene forkyndelse af kristendommen? - Viser de ikke for det udviklede menneske, at de ikke har noget som helst med kristendommen at gøre, ligesom de viser, at den ikke har haft til opgave at forhindre disse afsporinger. De udgør det rene hedenskab i mennesker, der i deres egen forestilling mente at være kristendommens kapaciteter. Enhver af de mange sekter og samfund, der er opstået og kalder sig "kristne", er endnu samlinger af eller grupper af mennesker, der naturligvis slet ikke har nået den fuldkommenhed i tanke og væremåde, der kræves for at være det virkelige, totale, fuldkomne kristne væsen, nemlig mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Dette betyder naturligvis ikke, at de ikke kan være fremragende udviklede og skabe en tilsvarende velsignelse for deres omgivelser og således alt efter deres udviklingstilstand være inspirerende for menneskene i Guds skabelse af dem i sit billede efter sin lignelse. Hvis der er nogle af disse religiøse samfund, der påstår, at de er de færdigt udviklede kristne mennesker i Guds billede, da må det give sig udslag i, at de kan tilgive deres næste ikke blot syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange. - Hvis de bliver slået på deres ene kind af deres fjende, da må de vende ham den anden til. - De må lade være med at være intolerante over for de mennesker, der ikke har den samme tro eller religiøse opfattelse som den, deres egen sekt er bygget på. - De må beherske deres tilbøjelighed til at dømme disse mennesker som fortabte, der kun har helvedes evige ild at opnå efter døden. - De må selvfølgelig elske deres næste som sig selv og Gud over alle ting. - Kan de ikke opfylde disse guddommelige krav, kan de ikke med rette udtrykke sig selv som "frelste", hvilket vil sige: være det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. De kan kun være væsener, der ligesom alle andre mennesker er under Guds skabelse af nævnte menneske i sit billede. Hvor langt de er fremme i denne Guds skabelse af denne deres ophøjede tilstand, kommer til syne igennem graden af den alkærlighed, de dagligt udviser over for deres næste, hvilket vil sige: alt levende omkring dem. I samme grad, som de udviser næstekærlighed, i samme grad er de færdigskabte og synlige som mennesket i Guds billede. Hvis noget religiøst samfund eller en sekt skulle have den opfattelse, at de er menneskehedens frelse, og at alle mennesker på jorden skal blive deres tilhængere, gør de sig skyldige i en stor fejltagelse. Da ingen som helst religiøs sekt eller sammenslutning sidder inde med den totalt færdige, logiske udredning af kristendommens mysterium, der er det samme som livsmysteriets løsning, vil ikke én eneste af disse få alverdens mennesker til deres tilhængere. Da sekterne såvel som alle andre sammenslutninger er tids- og rumdimensionelle, har de kun en meget begrænset levetid. De vil alle udvikle sig bort fra deres nuværende stadium. Da de ikke er færdigskabte, udgør de kun et ufærdigt stadium i Guds skabelse af mennesket. De vil alle udvikle sig videre frem imod det færdige stadium i denne Guds færdiggørelse af mennesket i sit billede. Derfor vil absolut alle sekter og samfund totalt ophøre. Intet som helst væsen kan modstå udviklingen, der er Guds skabende hånd. Alle mennesker i verden får igennem denne: Guddommens færdiggørelse af mennesket i sit billede, det absolut samme syn på vejen, sandheden og livet som selvoplevet kendsgerning. De er alle blevet til kristusvæsener. Og en verden af sådanne væsener kan kun være Guds rige eller himmerige i renkultur.