Den Intellektualiserede Kristendom
Vejen ud af mørket
Dette kapitel består af tolv tekststykker, stk. 91-102, som foreligger samlet under denne overskrift i manuskriptet.

Fejludtrykket "verdens frelse"
91. For det udviklede, normale menneske er det ikke vanskeligt at se, at menneskehedens liv er højst ufuldkomment. Vi behøver ikke her at gentage detaljerne i det mørke ragnarok, som den samlede menneskeheds liv på jorden endnu må siges at udgøre. Dette mørke, de manifestationer, der undertiden udgør rene djævlemanifestationer, menneskene påfører hverandre, har ikke kunnet undgå at lede menneskeheden hen på den tanke at blive "frelst" fra dette ragnarok eller helvede. Derved er begrebet "verdens frelse" kommet ind i menneskehedens mentalitet. Men i realiteten er dette udtryk et fejludtryk. Den mørke situation, menneskene befinder sig i, er ikke en forfølgelse af den såkaldte "djævel", "satan" eller "den onde", ligesom "slangen" i paradisets have heller ikke var "den onde" eller "djævelen", således som fejlagtigt opgivet i Bibelen. "Slangen" forførte ikke "Eva", men vejledede hende til nydelsen af kundskabens træ, uden hvilken nydelse intet som helst væsen nogen sinde ville komme til at kende hverken godt eller ondt, hvilket igen vil sige, at intet som helst menneske ville være i stand til at få mentalitet eller bevidsthed. Hvordan skulle Gud da skabe mennesket i sit billede efter sin lignelse? - "Slangen" er således det første udtryk for kristusprincippet eller verdensgenløsningsprincippet på det åndelige plan. Det er dette princip, der hinsides den fysiske verden leder og styrer menneskehedens udvikling eller Guds skabelse af mennesket i sit billede. Det er ud fra dette høje princips væsener, at verdensgenløserne bliver sendt til menneskene for at vejlede dem, når deres karma har gjort dem modtagelige for disse væseners guddommelige bistand.
      I den ny verdensopfattelse vil menneskene blive klar over, at det mentale og fysiske mørke, menneskeheden lider under som ragnarok eller helvede, absolut ikke er noget, de skal "frelses" fra. Det er noget, de skal udvikle eller vokse sig ud af, ligesom man vokser fra barndommen til manddommen. Hvis menneskene ikke lærte mørket at kende som selvoplevede erfaringer, kunne de aldrig nogen sinde blive til lysets væsener, blive til væsener i Guds billede efter hans lignelse.
      Men menneskenes sansebegavelse er endnu ikke så udviklet, at de kan overskue den kosmiske verdenssituation, de lever i. Det, de ser af menneskehedens nuværende liv og væremåde, er kun en meget lille, ja, næsten mikroskopisk del af en gigantisk, guddommelig, altoverstrålende skabelsesproces, der hver dag fører hvert menneske eller menneskeheden ind i situationer, hvis virkninger slutteligt vil oprejse mennesket af støvet, af materien, af mørket, og lade det fremtræde i det nævnte Guds billede efter hans lignelse. At der er en bestemmelse eller mening i menneskets eksistens, udtrykkes jo allerede i Bibelen. Hedder det ikke netop her, at Gud sagde: "Lader os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse; og de skulle regere over havets fisk og over himmelens fugle og over fæet og over jorden og over alt kryb, som kryber på jorden"? - Dette menneske skulle i sin færdige tilstand ikke blot være højt hævet over dyret i sin fremtræden i Guds billede, men også over al jorden. Mennesket skulle være det højeste væsen, være slutfacittet på Guds skabelse. At det skulle herske over al jorden, kan kun betyde den absolutte fred, der igen er det samme som den absolutte alkærlighed. Hvordan skulle noget væsen uden denne alkærlighed kunne være i Guds billede? - Guds billede er det samme som Guds væremåde, der udtrykkes som alvisdom, alkærlighed og almagt. Så længe mennesket fører krige, er de ufærdige væsener i Guds skabelse af mennesket. At de skulle herske over dyrene, betyder ikke, at de skulle dræbe og æde dem. Gud har jo forinden udtrykt loven for, hvad mennesket skulle spise der, hvor han udtrykker: "Se, jeg har givet eder alle urter, som give sæd, som er over al jorden, og alle hånde træer, i hvilke er træers frugt, som have sæd; de skulle være eder til føde" (1 Mos. 1,29). - Ligeledes har Gud også her forudsagt, at "alle dyr på jorden og alle fugle under himmelen og alt kryb på jorden, i hvilke er en levende sjæl, har jeg givet alle hånde grønne urter til at æde; og det skete så". Og vi skal se i de kosmiske analyser, hvorledes både mennesker og dyr kommer bort fra det dræbende princip, når mennesket når frem til at blive det færdige menneske i Guds billede, og væsenerne dermed danner himmeriges rige på jorden. Da vil de nuværende giftige dyrearter være uddøde på jorden.
      Menneskets nuværende jordiske, fysiske liv er altså kun et ganske, ja endog et meget lille afsnit af dets virkelige udødelige og dermed evige liv. Men menneskene forstår endnu slet ikke deres eget liv. Det er for dem et tilsyneladende uløseligt mysterium. Men det betyder naturligvis ikke, at det skal blive ved med at være et mysterium. I den nye verdensepoke vil alle mennesker blive færdigskabte i Guds billede og blive fyldt med den hellige ånd, der er det samme som kosmisk bevidsthed. Denne bevidsthed udgør den færdigskabte mentale tilstand, i hvilken de kun kan udstråle alkærlighed og alvisdom og bliver derved i Guds billede efter hans lignelse. Det er denne bevidsthedstilstand, der giver væsenet evne til at se Gud, hvilket igen vil sige livsmysteriets løsning. Absolut alle mennesker skal blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse, blive til et kristusvæsen, og dagsbevidst opleve deres udødelige eksistens bag tiden og rummet. Men denne høje guddommelige tilstand får mennesket således ikke ved nogen "frelse" eller fritagelse fra virkningerne af det onde eller den lidelse, det har påført sin næste. Tværtimod, det bliver netop kun til det færdige menneske i Guds billede igennem de selvoplevede virkninger af den væremåde, det igennem jordlivene har påført sin næste, det være sig dyr eller mennesker. Absolut kun igennem udviklingen af dets i kraft af skæbnen udviklede alkærlighed befrier det sig selv fra al ond karma eller alt det onde og bliver ét med Gud.