Den Intellektualiserede Kristendom
Menneskenes endnu uudviklede åndelige eller kosmiske sansesæt
92. Hvorfor ved menneskene så forfærdelig lidt om deres virkelige kosmiske identitet? - Svaret må blive, at menneskene naturligvis ikke kan vide eller forstå situationer og områder, hvortil deres sanser endnu ikke er udviklede eller færdigskabte til at reagere over for. Den kristne religions mennesker tror, at deres nuværende fysiske jordliv er det absolut eneste fysiske jordliv, de har at leve i. De ved ikke, at de er ufærdige mennesker i en gigantisk stor skabelsesproces, der strækker sig gennem mange liv, og at det er denne, der har ført dem fremad i form af udvikling lige fra mineral til plante og fra plante til dyr og derfra frem til det nuværende jordiske menneske. Og herfra er dette væsen i færd med at udvikle sig videre igennem mørkets kulmination, og i kraft af hvilket det skal blive til det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Men et stort flertal af mennesker forstår som nævnt ikke den store skabelsesproces, de befinder sig i, ja, nogle ligefrem protesterer imod, at en sådan udvikling af mennesket er i færd med at finde sted. Mange tror, at når man bliver genstand for den såkaldte "død", hvilket vil sige: når den fysiske organisme dør, bliver til et "lig", så er det en total afslutning på det pågældende væsens oplevelse af livet. De tror, at den fysiske organisme udgør selve det levende væsen. De forstår slet ikke eller kan ikke se, at den kun er et redskab, ved hvilket et levende "noget" hinsides den fysiske verden, altså et åndeligt væsen, kan opleve den fysiske verden. De tænker ikke på, at et redskab ikke er til for redskabets egen skyld, men derimod er et middel, ved hvilket det nævnte åndelige væsen, der altså udgør det virkelig levende væsen og ophav til organismen, kan opleve og manifestere sig i fysisk materie. Mange mennesker forstår naturligvis heller ikke, at dette væsen kan opleve og manifestere sig på det åndelige eller psykiske plan uden den fysiske organisme. Og at de igen af et par fysiske forældres seksuelle kraft atter kan fødes på det fysiske plan og efterhånden igen danne sig et fysisk legeme. Dette legeme må også blive forældet eller kan komme ud for lædering, blive ubrugeligt, og væsenet må atter befries fra dette legeme og derved komme til kun at kunne opleve på det åndelige plan, der er de levende væseners virkelige hjemsted. På denne måde kan det levende væsen atter og atter fødes på ny i en fysisk organisme, indtil det engang igennem disse fysiske liv har udviklet sig og er nået frem til at blive det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Da er det blevet ekspert i den alkærlighed og alvisdom, der kræves for at kunne leve her i dette plans primære zone.
      Hvorfor ved væsenerne ikke, at de har en så gigantisk skæbne eller fortsættelse af liv? - De ved ikke, at de alle er under Guds skabelsesproces, der i virkeligheden er det samme som det, vi kender under begrebet "udvikling". I denne udvikling er mennesket ikke nået så langt frem, at deres sanser er blevet færdigudviklet til, at de kan opleve denne deres skabelse under Guds hånd, denne deres forvandling fra primitivitet til intellektualitet, fra had til alkærlighed. Menneskenes sansesæt er kun færdiggjorte på de udviklingstrin, de har passeret. På de højeste af disse trin kan de jordiske mennesker forske og iagttage med relativ stor dygtighed. Vi kan og må for eksempel beundre den del af menneskene, der ofrer hele deres liv på at udforske den materielle materie for der at finde en løsning på livsmysteriet. De kan jo ikke vide, at denne løsning ikke kan opnås i en blot og bar materieforskning. Den er ikke et materiemysterium, den er et åndsmysterium. Livsfunktionen kan kun befordres ved ånd og materie. Derfor kan livsmysteriet umuligt løses ved blot og bart kendskab til den fysiske materie. Man må derfor undskylde den irreligiøse, materielle videnskabelige forsker, at han ikke kan acceptere åndsvidenskaben. Oplevelsen og forståelsen af den åndelige verden som kendsgerning kræver dertil udviklede sanser, akkurat ligesom der kræves udviklede fysiske sanser til oplevelsen af den fysiske verdens detaljer som kendsgerning. Men naturligvis kan der være materielle videnskabsmænd, som allerede er fremme i de nævnte åndelige sansers spæde begyndende udvikling. De begynder mere eller mindre at acceptere den åndelige verden og en levende skaber bag hele verdensaltet, alt efter deres åndelige modtagelighed. De materielle videnskabsmænd befinder sig også under udvikling. De vil alle som nævnt komme til at acceptere og efterhånden leve på åndsvidenskaben i fremtiden. Livsmysteriet kan umuligt løses ved materiel forskning, ligesom det heller ikke kan løses ved hjælp af apparater eller elektroniske hjælpemidler. Løsningen kan kun finde sted igennem åndelige sanser. Hvad er da det for åndelige sanser, der kræves, for at mennesket kan opleve total "kosmisk bevidsthed"? - Det er sanser, der først kommer til fuld udvikling, når mennesket har nået et udviklingstrin, hvor alkærlighedsevnen er blevet den førende eller den primære i væsenets væremåde. Sammen med denne væremåde udvikler det sig et sansesæt, der kendes under begrebet "intuitionen". Væsenet må altså være færdig med at lyve og bedrage. Det må være totalt fri af ærgerrighed og hovmod. Det må være totalt ydmygt og totalt tilgivende og uberørt af at være genstand for andre menneskers sladder, hån og spot, ligesom det naturligvis selv som nævnt må være blottet for at udøve sådanne mørke tendenser over for andre væsener. I samme grad som det i kraft af alkærlighedens udvikling bliver fri af udøvelsen af alt mørke over for sine omgivelser, begynder den kosmiske bevidsthed, der er den virkelige og fuldkomne "menneskebevidsthed", sammen med en anden stor forvandling i væsenets indre højeste struktur. Denne forvandling er, som vi senere skal komme tilbage til, ægteskabsprincippets ophør. Og med dette princips degeneration og totale ophør vandrer væsenet ud af dyre- og djævlementalitetens natsorte mørke. Og Guds billede begynder betingelsesløst at udstråle kærlighedens lys og varme fra væsenet imod alt og alle. Guds hellige ånd er dermed blevet en solopgang i væsenets hjerte og hjerne.