Den Intellektualiserede Kristendom
Guds sekundære bevidsthed og Guds primære bevidsthed, og de ufærdige og de færdige mennesker
98. Ethvert levende væsen, der bliver født i den fysiske verden, udgør altså et udødeligt og dermed et evigt væsen. Som før nævnt har det allerede været født i en lang kæde af fysiske liv før denne dets nuværende fødsel og tilværelse på det fysiske plan. Hvor har dette væsen da været før denne dets nuværende fødsel? - Det har naturligvis været på et plan, hvor man kan opleve livet uden den fysiske organisme. Det er dette plan, vi kalder "den åndelige verden". Dette plans væsener kan således ikke være fysiske væsener, men må udelukkende være åndelige væsener. Der kommer således her til syne to slags tilværelsesplaner og to slags mennesker. Det åndelige tilværelsesplan er i realiteten hjemstedet for alle eksisterende levende væsener. Men det udgør to store hovedsfærer. Den primære af disse to sfærer rummer livsområdet for de væsener, der er færdige mennesker i Guds billede. I dette område er livsudfoldelsen livets allerhøjeste, idet den er totalt i Guds billede, hvilket vil sige i alkærligheden og alvisdommen og den heraf følgende alkærlighedens væremåde. Det er altså væsener, der for længst er færdige med reinkarnationen eller genfødelsen på det fysiske plan. Disse ophøjede kristusvæsener eller færdige mennesker udgør Guds primære bevidsthed. Det er med denne bevidsthed fra alverdens kosmisk bevidste eller færdige væsener, at Gud styrer hele verdensaltet i alle dets uendelige detaljer i mikrokosmos og makrokosmos såvel som i mellemkosmos, hvilket sidste vil sige: det kosmos, som jordklodens og andre beboede verdeners mennesker og dyr befolker.
      Den næste åndelige sfære er området for alle de væsener, der endnu er ufærdige væsener og derfor stadig må være reinkarnationen eller genfødelsen underkastet. Denne åndelige sfære er foreløbig hjemstedet for de væsener, der skiftevis må leve i fysiske organismer og opleve livet i form af udvikling eller Guds skabelse af dem til at blive til færdige mennesker i hans billede, og skiftevis må leve i den her nævnte for dem passende åndelige sfære. Det er denne sfære de ufærdige levende væsener lever i efter den fysiske død, der som før nævnt ikke er nogen død, men kun er det åndelige væsens befrielse fra sin fysiske organisme. Denne sfære i forbindelse med den fysiske sfære eller det fysiske tilværelsesplan udgør Guddommens sekundære bevidsthed. I den fysiske del af denne bevidsthed bliver væsenerne inkarneret for at udvikle sig til at fremtræde i Guds billede, der er det samme som Guds væremåde, der udelukkende er alkærlighed og alvisdom. Denne udvikling eller skabelse af mennesket kan ikke finde sted på det åndelige plan, fordi dette plans materie i sin natur er totalt uegnet til bevidsthedsskabelse og dermed for livsoplevelse af væsener, der ikke har været inkarneret i fysiske organismer og derfor ikke har lært at tænke og ikke har den i forhold hertil udviklede fysiske skabeevne. Den åndelige materie lystrer og former sig fuldstændig efter det åndelige væsens udbrud af impulser. Men hvis væsenet ikke har lært at tænke, kan det ikke forme disse impulser til tanke eller logiske bevidsthedsudtryk. I denne tilstand ville væsenet hverken kunne skabe, opleve eller meddele sig til andre levende væsener. Den åndelige materie gør altså ingen modstand imod væsenets eller jegets impulser. Jeget kan derfor ikke have nogen som helst nytte eller glæde af denne sin evne til at udløse disse impulser, så længe det ikke har lært at forme disse i tanker. Livet betinger således, at væsenerne skal inkarnere eller genfødes i den fysiske materie, for denne materie gør modstand imod væsenets tankeimpuls. Det er netop derfor, væsenet fødes i en fysisk organisme, for at det ved hjælp af denne kan overvinde den fysiske materie og lære at forme den som tanke. Hvad vil det sige, at den fysiske materie gør modstand imod væsenets tankeimpulser? - Det er ikke vanskeligt at forstå. Er det ikke netop en livsbetingelse, at alle fysiske væsener normalt må kæmpe for at opretholde deres fysiske liv? - Må de ikke alle først og fremmest finde fysiske materier, de kan overvinde og omdanne til den for dem uundværlige føde? - Må de ikke alle arbejde med fysiske materier og omdanne dem til livsvigtige ting for deres fysiske eksistens? - Må de ikke også på store områder af jorden kæmpe imod klimaet, vejr og vind for ikke at fryse ihjel? - Må de ikke også netop i denne forbindelse bygge huse eller boliger og skabe varmende klæder samt tilegne sig føde eller næring for deres organisme? - Må ikke billedhuggeren undertiden hugge sine kunstværker ud af det hårde marmor eller i andre former for sten eller fast materiale? - Er det ikke i alle situationer, at mennesker må bruge deres fysiske organisme for med den at kunne forme og omdanne materien til deres livsvigtige opretholdelse af deres fysiske eksistens? - Den fysiske materie adskiller sig således, som nævnt, fra den åndelige materie ved ikke at lystre tanken.