Menneskeheden og verdensbilledet
10. KAPITEL
Hvorfor menneskehedens skæbne af i dag ikke kan være planløshed eller tilfældighed
At en sådan tilstand er livets mørkeste sfære, er selve »helvede« eller »dødsriget«, bliver her til kendsgerning. Intet kan vel være værre end at blive sin egen »dødsfjende«? Dette er selve den situation, der skulle blive følgen af »nydelsen af kundskabens træ«. Det er opfyldelsen af Adams og Evas vandring nedad i forbandelsen og mørket, ned i kummeren og lidelsen. Og det er opfyldelsen af historien om »den fortabte søn«, der »æder sammen med svinene«, hvilket i virkeligheden vil sige: væsenet, der har menneskelige evner, men kun bruger dem i dyrisk øjemed. Det er historien om dommedagen der, hvor forsynet »dømmer levende og døde« eller adskiller »fårene« fra »bukkene«. Det er beretningen om undergangen af »bukkene«s domæne med dets krig, tortur, gaskamre og slavelænkning af andre væsener. Og det er beretningen om »fårene«, der går bort til dannelsen af det rigtige menneskerige, »den ny himmel og jord, i hvilken retfærdighed bor«. Dette »fårene«s domæne vil igen være det samme som den ny materielle administration af værdierne eller livsgoderne i verden og den ny åndelige og psykiske indstilling, der vil rejse sig på ruinerne af dyrerigets undergang i menneskets mentalitet, den indstilling, i hvilken næstekærligheden er selvfølgelig videnskab, skønhed og glæde.
      Det er således ikke kaos og tilfældigheder, der åbenbarer sig for den intellektuelle iagttager eller forsker. Menneskehedens skæbne af i dag er ikke en overraskelse for de største eller mest kosmisk indstillede mennesker. Beretningen om »Adam og Eva«, beretningen om »dommedagen og helvede«, beretningen om »fårene og bukkene«, beretningerne om følgerne af sværdets brug, beretningen om »heste, af hvis munde udgik ild og røg og svovl« (hvad er det andet end de moderne krigstanks), beretningen om »alles krig mod alle« og mange andre bibelske meddelelser er således ikke overtro eller fanatisme, men levende, okkulte beretninger om de begivenheder, der i vore dage finder sted. Disse begivenheder er altså blevet registrerede og fortalte allerede for årtusinder siden. Når det således kan lade sig gøre at registrere eller tilegne sig viden om begivenheder, årtusinder før de finder sted, kan verdensstrukturen ikke være kaos og tilfældighed. Den kan ikke være et kalejdoskop. Kun en levende virkelighed baseret på en urokkelig årsags- og virkningslov kan give mulighed for at kunne registreres eller forudsiges årtusinder i forvejen.