Men rent bortset fra de bibelske beretninger og forudsigelser og det herigennem afslørede kendskab til verdensstrukturen eller livslovene, ville menneskene alligevel af omstændighederne blive tvunget til at vende deres bevidsthed eller tanke imod andre oplysningskilder end de rent materielle. De må således vende deres forskning imod de dele af sig selv, som i dag er mystik, hvilket vil sige deres sjælelige eller åndelige side, altså den side af sig selv, som de i virkeligheden fornægter. De har som nævnt viden nok på det materielle plan, hvor de til en vis grad behersker elementerne. Ja, denne viden og den heraf følgende materielle kunnen er i virkeligheden alt for stor i forhold til deres virkelige åndelige eller psykiske kapacitet. De har som før nævnt »menneskekunnen«, men »dyrebevidsthed«. De kan betjene sig af så umådelige kræfter som atomspaltningen. Men tænk disse kræfter i et væsens besiddelse, der kun har dyrebevidsthed med hensyn til forholdet til sin næste. Tænk, hvis løver og tigre i stedet for at betjene sig af stærke tænder og klør kunne betjene sig af moderne skydevåben, mordmaskiner eller – atombomber?
      Billedet synes måske i første omgang tåbeligt, men det er ikke så virkelighedsfjernt, som man skulle tro. Det er nemlig ikke »menneskebevidstheden« i mennesket, der betjener sig af mordvåben eller ødelæggelses maskiner. Det er udelukkende den i jordmennesket endnu eksisterende »jungle-« eller »dyrebevidsthed«, der dirigerer denne side af dets psyke. Så i virkeligheden er det »løve-« eller »tigerbevidsthed«, der sidder bag ved udløsningen af jordmenneskets mordvåben lige fra stenaldermandens kølle til det moderne »kristne« kulturmenneskes atombombe. Det er således ikke »mennesket« i mennesket, nogen behøver at frygte, men de i mennesket endnu eksisterende rester af »dyrebevidsthed«. Disse rester af »dyrebevidstheden« er altså menneskehedens største onde. Det er dens ulykke. Det er de nævnte rester, der gør jordmennesket til sin egen dødsfjende.