Menneskeheden og verdensbilledet
19. KAPITEL
Hvorfor den materialistiske videnskab ikke har nogen mulighed for at kunne løse livsmysteriet
Situationen i og omkring de levende væsener udløser sig således igennem to store faktorer, nemlig »liv« og »mekanik«. Mens alt det mekaniske direkte er tilgængeligt for de fysiske sanser, er »det levende« eller »livet« i tingene, hvilket altså igen vil sige: tingenes psykiske side, kun indirekte synligt på det materielle plan. Hen over den dér åbenbarede mekanik vil vejen til den virkelige sandhed, til den virkelig absolutte erkendelse af verdensbilledet eller livsmysteriets løsning således udelukkende videreføres frem til evnen til at opfatte det psykiske gennem det mekaniske.
      De mekaniske foreteelser i naturen kan altså læses som blot og bart fysiske udløsninger, der kun erkendes som »stof« i bestemte situationer eller tilstande. Det er disse situationer eller tilstande, vi kalder bevægelser, vibrationer, forandringsprocesser, reaktioner, hastigheder, volumen, porøsitet eller tæthed eller stoffets fremtræden i fast, flydende, luftformig og stråleformig tilstand. Alle disse foreteelser er fra et bestemt synspunkt kun et spørgsmål om mekanik. Alle facitter her erkendes i mål og vægt og bliver således kun »tal-facitter«. De giver udelukkende kun oplysninger om stoffets mål og vægt. Om dette stof er »levende« eller »dødt«, kan disse talfacitter eller mål- og vægtanalyser umuligt i sig selv udgøre nogen som helst bevisførelse for. Hvis man derfor, som den materialistiske videnskab, kun erkender disse talfacitter for at være de endelige eller afsluttende facitter angående livets analyse, får man intet som helst at vide om den indirekte side ved de foreteelser, der har afstedkommet de bevægelser eller den mekanik eller den stoflige struktur, vi har udmålt i talfacitter. At et menneske eventuelt vejer 75 kg, siger jo intet om det menneskes psyke eller liv. En sten kan også veje 75 kg. At et levende væsens puls giver så og så mange udslag i timen eller minuttet, er også kun et energifacit eller et udtryk for mekanik, en mekanik, som en maskine eller pumpe også kan bringes til at præstere uden derfor at være »levende«. At man kan analysere eller opklare de vegetabilske såvel som de animalske organismers bestanddele som muskulatur, nerver, hjerne, hjerte, lunger, kirtler, hud og hår er også kun udtryk for, at man i disse analyser kun har fundet særlige mekaniske funktioner, der omsætter kemikalier til stoffer eller materier, vi kalder kød og blod. Dette kød og blod er således kun kombinerede kemikalier og udtrykker eller siger intet om den årsag, ved hvilken denne kombination opretholdes. At vide, at kød og blod består af de eller de kemikalier og således kun er særlige kemiske forbindelser mellem stoffer, løser intet livsmysterium. Hvad er resultatet da blevet af den rent materialistiske forskning? Det er blevet et overdådigt kendskab til mekanik og kemi, en genial evne til at sætte sig ind i hastigheder, vibrationer eller bevægelser. Ja, en så genial evne, at væsenet her har kunnet efterligne selve naturens mekanik og kemi og dermed til en vis grad gøre sig til herre over elementerne. Men den psykiske eller usynlige side bag mekanikken og kemikalierne eller bag energiudfoldelsen kender de materielle forskere intet til ud over dette, at de ved, at de selv eksisterer. Men at denne eksistens skulle være baseret på andet end tilfældige mekaniske og kemiske udløsninger eller reaktioner mellem stofferne, er for disse rent materialistisk indstillede væsener ufatteligt. De tror, at det levende væsens identitet er en kombination af virkninger af tilfældige årsagsmomenter mellem stofferne. Når disse årsagsmomenter på lige så tilfældig en måde opløses, eksisterer det levende væsen i nævnte stoffer ikke mere. Som vi her ser, har den materialistiske videnskab ingen som helst mulighed for at løse livsmysteriet, der netop er noget andet og mere end blot og bar mekanik og kemi, mål og vægt.