Menneskeheden og verdensbilledet
20. KAPITEL
Der er knyttet noget psykisk til alt, hvad der overhovedet eksisterer på det fysiske eller materielle plan
Livsmysteriets løsning kan således ikke blot være en fysisk videnskab, men må også være en videnskab om den til stofferne knyttede psykiske side, der bevirker en hel verden af foreteelser, der på det fysiske plan forekommer at være »immateriel«. Det er netop denne de psykiske foreteelsers tilsyneladende »immaterielle« tilstand, der afstedkommer benægtelsen af deres eksistens og dermed benægtelsen af den såkaldte »åndelige verden«. Men ligesom en bog indeholder mere end tryksværte og papir og rummer en verden af tanker og forestillinger, vi ikke kender noget til, så længe vi ikke kan læse bogen, således rummer alle eksisterende fysiske foreteelser i vore omgivelser hver især ligeledes tanker og forestillinger, vi ikke kender noget til, så længe vi kun har evne til at indstille os materielt. Da ser vi i disse materielle foreteelser også kun »tryksværte og papir«, hvilket her vil sige: den blotte og bare materie og dens facitter i mekanik og kemi, der igen er det samme som »mål- og vægtfacitter«. Men livet afslører urokkeligt, at den er noget mere end blot og bar materie, mekanik og kemi. Den er et meddelelsesmiddel. Den har ligesom en bog til opgave at være et redskab eller middel, ved hvilket tanker og forestillinger eller med andre ord bevidsthed eller liv kan overføres fra levende væsener til levende væsener. Men ligesom et væsen ikke kan nyde en bogs indhold, så længe det ikke kender bogstaverne og ikke kan læse, således kan de levende væsener heller ikke nyde de materielle omgivelsers psykiske indhold eller meddelelse, så længe de heller ikke her kender »bogstaverne« og ikke kan »læse«. Her er vi altså kommet til et stort felt, hvor det moderne menneske endnu i stor udstrækning er »analfabet«. Dets daglige liv er således i virkeligheden en vandring i et kæmpebibliotek med tusinder af bind, uden at det ved, at disse bind indeholder en verden af meddelelser, tanker og forestillinger. Men da disse på det fysiske plan er »immaterielle«, kan de ikke virke på dets fysiske sanser. Og væsenet opfatter derfor kun bøgernes indhold af tryksværte og papir, omslag og farver. Det bliver ekspert i at docere bøgernes papir, tryksværte, form, farve og vægt og tror dermed at have udfundet bibliotekets og bøgernes absolutte analyse. At bøgerne indeholder noget psykisk, indeholder ånd eller bevidsthed, kan det ikke fatte og sætter en ære i at docere al tale om, at bøgerne skulle indeholde meddelelser, tanker og forestillinger, som nonsens, som noget, det moderne menneske virkelig ikke kan være bekendt at tro eller indstille sin bevidsthed på. Men ikke desto mindre må selv de værste »analfabeter« eller benægtere af psykiske eller »immaterielle« foreteelser dog selv betjene sig af disse foreteelser. Når en meddelelse pr. brev sendes til et andet væsen, vil dette brev dog indeholde andet end papir og blæk. Det vil indeholde »meddelelsen«. Men er den ikke på det fysiske plan i sig selv »immateriel«? Hvis meddelelsen er affattet i et sprog, modtageren ikke forstår, er meddelelsen totalt utilgængelig for samme væsen på grund af dens »immaterielle« eller psykiske natur. En psykisk foreteelse er altså på det fysiske eller materielle plan »immateriel«. Det er derfor, at sådanne foreteelser må kendetegnes ved materielle ting. En meddelelse må således tilknyttes skrift eller tale for derigennem at blive tilgængelig for andre væsener på det fysiske område. I modsat fald ville den jo kun kendes af sit ophav. Men ved nærmere iagttagelse er det ikke blot skrift og tale, der er knyttet psykiske foreteelser til. Når vi ser et hus, er dette også på en måde en »meddelelse« om noget psykisk. Det fortæller os, at det er bygget af mennesker i den hensigt at skulle værne imod klimaets barskhed etc. Ja, kan der ikke skrives en hel bog om dette hus? Men hvad er det, der nedskrives i bogen? Er det ikke netop noget »immaterielt«, noget, der ikke er synligt eller tilgængeligt på det fysiske plan for andre end dem, der forstår det sprog, i hvilket bogen er skrevet? For andre væsener bliver bogen kun tryksværte og papir. Men selv tryksværte og papir sammensat i en bog fortæller jo også det normale kulturmenneske noget »immaterielt«, selv om det ikke kan læse den, nemlig dette, at det netop er en bog. Idet han ser, det er en bog, ved han, at den indeholder en meddelelse, en beskrivelse af et eller andet, selv om han ikke kan læse bogen.
      Men ligesom der til en bog eller et hus er knyttet noget psykisk, således er der knyttet noget psykisk til alt, hvad der overhovedet findes på det fysiske plan. Hvad forstår vi f.eks. ved begrebet »morgen«? Er det ikke noget, vi får overført til vor bevidsthed igennem et særligt forhold mellem solen og vor horisont? Er det ikke ligeså med det, vi kender under begreberne »middag« og »aften«? Er begrebet »sommer« og »vinter« ikke også noget »immaterielt«, der er knyttet til noget ydre fysisk? Og er det ikke netop således, at alle ydre fysiske foreteelser, der har virket på vore sanser, efterlader noget »immaterielt« i os, som vi kun kan gøre tilgængeligt for andre væsener igennem vore ord og handlinger?