Menneskeheden og verdensbilledet
21. KAPITEL
Hvor den videnskab er at finde, der kan befri jordmennesket fra mørket og gøre det til ét med juleevangeliets »fred på jorden«
Det bliver altså en kendsgerning for os, at vi lever i to verdener: en »fysisk« og en »psykisk« eller en »materiel« og en »immateriel« verden. Men når vi således ikke kan komme uden om, at vi eksisterer som et fysisk og et psykisk væsen, bliver det en selvfølgelig kendsgerning, at det ikke kan være nok at vide besked om den rent fysiske verden og vor identitet med denne, vi må lige så nødvendigt have besked om den psykiske verden og vor identitet med den. Thi uden at vor viden således bliver en ligevægt imellem disse to verdener, kan vi umuligt være noget fuldkomment væsen, og i særdeleshed ikke, da den psykiske verden er vor bevidsthedsverden eller selve »det levende« i os. At livsmysteriets løsning derfor umuligt kan erkendes eller tilegnes igennem den fysiske verden alene, bliver her til en åbenlys, uomstødelig kendsgerning. At det er denne psykiske side ved væsener og ting, der er selve livet, og at dette liv må være knyttet til en livskerne eller »noget«, der kan overleve forandringerne, og for hvis skyld de psykiske foreteelser opstår, bliver også selvfølgeligt. Hvis ikke denne evige livskerne eksisterede, til hvad nytte så de psykiske eller »immaterielle« foreteelser, der i form af erfaringer, viden og tanker opstår som virkninger af væsenets sansereaktioner over for dets berøring med den fysiske, materielle verden? Er disse psykiske foreteelser, tanker og viden kun at ligne ved nogle vanddampe, der står op fra en kogende kedel og forsvinder i luften? Hvem eller hvad er det da, der oplever og jonglerer med disse dampe eller psykiske foreteelser? At det må være et »immaterielt« »noget«, bliver til en levende kendsgerning for den intellektuelle forsker igennem den omstændighed, at vi eksisterer, og at vi omdanner de materielle, fysiske reaktioner til »immaterielle« foreteelser, hvilket vil sige: åndelige foreteelser, der igen er det samme som bevidsthed. Men en bevidsthed uden et »jeg« er jo det samme som en cirkel uden et centrum. Tror man, det er livsmysteriets løsning? Er det ikke en kendsgerning, at tanker, erfaringer, viden og oplevelse af behag og ubehag er det samme som et »noget«s konstatering af sin egen eksistens? I denne psykiske side, der urokkeligt eksisterer ved alle væsener og ting i universet, ligger altså livsmysteriets løsning. Dér er den viden eller videnskab at hente, som kan befri jordmennesket fra sit nuværende mareridt, det dræbende princips ragnaroks- eller helvedesatmosfære og give det opfyldelsen af juleevangeliets skønne forjættelse: »fred på jorden, i menneskene en velbehagelighed«.