Ældre årgange af Kosmos mv.

1:4    >>

Kosmisk Bevidsthed

Referat af Martinus Foredrag Julen 1942,
bearbejdet af Martinus personlig

Kære Venner!

Nu da vi nærmer os Julen, vil jeg i Aften gerne tale om et Emne, der i særlig Grad har Tilknytning til den. Det bærende i Juleevangeliet er jo Englenes Forjættelse om "Fred paa Jorden". Fred paa Jorden er ikke noget, der er saa ligetil. Den kan ikke frembringes mirakuløst paa et Øjeblik, men kræver Aartusinder, ja ligefrem Millioner af Aar for at naa frem til at blive den totale guddommelige Velsignelse, som den i sig selv i den guddommelige Verdensordning er beregnet paa at skulle være. Den virkelige "Fred" er nemlig det samme som "Kosmisk Bevidsthed".

Hvad er da "Kosmisk Bevidsthed"? - "Kosmisk Bevidsthed" er det samme som Resultatet af et Møde med og en Sammensmeltning af en i Individet boende indre imod den ydre Natur og Omgivelser rettet dragende Kraft og en fra denne Natur tilbagevirkende og Individet overskyggende Kraft. I Bibelen er denne i Individet og i Naturen boende gensidigt dragende Kraft betegnet som Forsynets eller Guds Befaling: "Der blive Lys". Dette Lys var saaledes Skabelsens allerførste Akt, og kan derfor ikke have været Solen, Maanen, Stjernerne eller andre Former for Lys, idet Bibelen opgiver disse Foreteelser som Resultatet af Skabelsens tredie Dag. Det maa derfor være Udtryk for noget helt andet end det, vi ellers er vante til at opfatte under dette Begreb. Naar det var det allerførste, der blev skabt eller udløst, eksisterede det saaledes forud for alt andet. Det "skinnede" allerede paa et Tidspunkt, hvor der hverken var Kloder, Planeter, Mennesker, Dyr eller Planter. Men da det saaledes var forud for alt andet, kan det kun have været det, der altid er forud for det levende Væsens Manifestation og Oplevelse, nemlig Trangen, Begæret og Villien. Uden disse Faktorer vil enhver Form for Skabelse, kosmisk set, jo være en Umulighed. Ethvert levende Væsens Bevidsthed er saaledes baseret paa Begær og den heraf udløste Villie. At der forekommer et stort Felt af Individets Manifestationer, der foregaar som Automatfunktion, f.Eks. dets indre Organfunktion, forandrer ikke eller afkræfter Princippet. Ifølge "Livets Bog" ved De jo, at Automatfunktioner kun kan blive til ved først at have været vaagen dagsbevidst Begær (A. Viden), og derefter igennem bevidst Villieudløsning er blevet til praktisk Manifestation og Handling (B. Viden) for saa til Slut efter tilstrækkelige Gentagelser at udløse sig som Rutine- eller Vanefunktioner (C. Viden), der igen er det samme som Automat funktioner. Denne indre Kraft eller Individets Begær og Villie er saaledes det "Lys", som Bibelen henlægger til Skabelsens "første Dag". Men hvad forstaar man saa ved Skabelsens "første Dag"? - Ifølge "Livets Bog" har Livet og dermed Skabelsen aldrig nogen Sinde begyndt, ligesaavel som nævnte Skabelse heller aldrig vil kunne ophøre. Men denne evige Tilværelse forekommer i de to skiftende Afsnit, jeg i samme Bog har udtrykt som "Indvikling" og "Udvikling", hvilke Realiteter igen tilsammen danner det Afsnit i Livsoplevelsen, jeg har udtrykt som "Spiralen". Ved "Indvikling" maa man her forstaa en Oplevelsesform, der er lige modsat den, vi nu i Form af "Udvikling" oplever. Medens Væsenet igennem denne sidste Form bliver mere og mere beriget med Erfaringer, hvorved dets Følelse og Intelligens vokser saaledes, at Væsenet bliver intellektualiseret eller mere og mere aandeliggjort, bliver Væsenet igennem "Indvikling" mere og mere indkapslet i Materie; bliver fra at være et aandeligt Væsen omdannet til at udgøre det materielle fysiske Væsen, der er ganske uvidende [slut på side 3] om sin oprindelige aandelige Tilstand. Medens Kulminationen af Udviklingen finder Sted i det højeste aandelige Plan eller "den guddommelige Verden", finder Kulminationen af "Indvikling" Sted i det mest materielle Rige "Dyreriget" eller det dræbende Princips Zone, der netop kulminerer i Jordmenneskenes Sfære. Disse Spiralens to Afsnit skygger blidt og ganske langsomt over i hinanden, saaledes at der ikke bliver nogen skarp koncentreret Grænselinie imellem dem. Vi vil derfor se, at der igennem en vis Del af Spiralen forekommer "Udvikling" og "Indvikling" samtidigt. Som Udtryk for "Indvikling" er Jordmenneskets aftagende Gudsbegreb eller dets voksende materialistiske Tilstand, der tilsidst kulminerer i den totale eller hundrede procents Gudsfornægtelse, og samme Individs tilsvarende hundrede Procents Interesse eller Optagethed af Materien. I denne Tilstand er det umuligt for Individet at tro eller forstaa, at der kan være nogen levende Bevidsthed, Guddom eller et Forsyn bag ved alle Naturens Funktioner. Det tror om sin Art, at denne er den højeste eksisterende Form for Manifestation af Liv, der overhovedet kan eksistere. Gaar vi derimod tilbage i Udviklingen, ser vi, at tidligere Mennesker i materiel Henseende var mere primitive, men i deres Forhold til Naturen eller Guddommen repræsenterede disse endnu i stor Udstrækning Rester af en fortidig "Kosmisk Bevidsthed". Saadanne Væsener kan absolut ikke forestille sig, at der ikke skulde være et levende Forsyn, en Guddom eller Guddomme bag ved alle Naturens forskellige Foreteelser. De ser saaledes bag ved Tordenens Rullen, bag Stormens vældige Magt, bag Havets Brænding saavel som i Vulkaner, Klipper og Bjerge eller bag Kometer, Sol og Stjerner herskende overnaturlige Aander. Det er dem ufatteligt, at nævnte Realiteter skulde være tilfældige, livløse eller døde Foreteelser. Disse Væsener lever saaledes i en større Kontakt med Forsynet end det materialistiske Kulturmenneske, der hverken tror eller kan fatte et Forsyn. At Naturmennesket ikke mere kan gøre sig dette Forsyn begribelig i virkelige videnskabelige eller intelligensmæssige Tankearter er naturligvis en Selvfølge. Denne Evne er jo forlængst paa Grund af den stedfindende "Indvikling", den er underkastet, sat ud af Funktion. Dets Opfattelse af Forsynet bag ved alle Ting, kan det kun fornemme igennem sit Instinkt. Dets religiøse Opfattelser giver sig kun Udslag i instinktmæssige Anelser og Foreteelser. Og de fortidige Rester af "Kosmisk Bevidsthed" bliver saaledes her synlige som identiske med det, vi i det daglige Liv kalder "Instinkt".

Gaar vi længere tilbage i Udviklingen og ser paa de Væsener, vi kalder "Dyr", ser vi, at dette "Instinkt" er endnu mere dominerende eller førende i Væsenernes Bevidsthed. Det er dette Instinkt eller denne degenererende "Kosmiske Bevidsthed", der paa mangfoldige Maader leder disse Væsener i Felter, hvor de paa det fysiske Plan endnu ikke kan have tilegnet sig nogen ligefrem videnskabelig vaagen dagsbevidst Indsigt. Hvad mener De om den lille Kylling, der begynder at skrabe efter Korn eller Kærner straks efter, at den er kommen ud af Ægget eller Trækfuglenes sikre Flugt Tusinder af Mile omkring Kloden til de attraaede Maal? - Kan et Menneske gøre det? - Maa det ikke først tilegne sig denne Evne ved møjsommeligt Studium for derefter at afstive den ved Hjælp af Kompas eller andre Instrumenter, Maal og Beregninger? -

Gaar vi endnu længere tilbage i Udviklingen og ser paa de Livsformer, vi udtrykker som "Planter", ser vi, at disse totalt domineres af "Instinktet" eller en degenererende "Kosmisk Bevidsthed". Medens de andre nævnte Væsensarter, Jordmenneskene og Dyrene, havde en begyndende vaagnende Dagsbevidsthed Side om Side med deres Instinkt eller døende [slut på side 4] "Kosmiske Bevidsthed", er Plantevæsenernes fysiske Liv derimod udelukkende baseret paa deres Instinkt. De har endnu ikke nogen Dagsbevidsthed paa det fysiske Plan. Men samme Væsen er alligevel igennem en forudgaaende Mineraltilværelse naaet ind paa det fysiske Plan. Er igennem et indre Begær efterhaanden blevet saa indviklet i den fysiske Materie, at det har faaet en fysisk Organisme igennem hvilken, der kan begynde at opstaa Reaktioner af Paavirkningerne af den ydre fysiske Natur. Og det er igennem disse Reaktioner, at Væsenet faar større og større Evne til at manifestere Tiltrækning og Begær imod den fysiske Materie, i hvilken det altsaa bliver mere og mere "indviklet", bliver til Dyr og derefter til Jordmenneske, i hvilken Tilværelsesform samme Tiltrækning naar sin Kulmination i det dræbende, myrdende og hadende Individ. Men samtidig med denne "Indvikling" i fysiske Materier, der gør Væsenet til et tungt og jordbundet Væsen, finder Begyndelsen eller de første Stadier af den Proces Sted, vi kalder "Udvikling". Igennem de nævnte Reaktioner af Individets Berøring med den ydre fysiske Natur indgaar der i Individets Bevidsthed Erindringer om disse Reaktioner. Det er disse Erindringer, vi kalder "Erfaringer". Erfaringer paa Erfaringer hober sig saaledes efterhaanden op i et dertil egnet Organ i samme Individs Bevidsthed. Det er dette Organ, De i "Livets Bog" finder udtrykt som "Hukommelseslegemet". Dette Legeme i Forbindelse med det opsummerede Væld af Erfaringer bliver ligesom et helt Kartotek for Individet. Uden dette "Kartotek" vilde det være ganske umuligt for noget Væsen at sanse. Hvis De i dette Øjeblik fuldstændigt eller totalt mistede Deres Hukommelse, vilde det være ligesaa totalt umuligt for dem at sanse. De vilde ganske vist baade kunde "se", "høre", "føle" eller "fornemme" Reaktionerne af Deres Organismes Berøring med den ydre Natur, men det vilde være totalt umuligt for Dem at identifisere disse Reaktioner med andre Ord, De vilde umuligt kunne vide, hvad det er, De "ser", "hører", "føler" eller "fornemmer". De vilde ikke kunne vide, at De i dette Øjeblik befinder Dem her i denne Sal, langt mindre kunne forstaa noget som helst af de Ord, jeg her taler til Dem. Alt, hvad De forstaar af det, jeg siger, sker udelukkende i Kraft af de Erfaringer, De i Forvejen har paa de bestemte Omraader eller Emner, jeg her berører for Dem. Jo flere Erfaringer vedrørende de nævnte Felter eller Emner De sidder inde med, desto større Evne har De til at følge mig for tilsidst der, hvor Deres Erfaringsmateriale er tilstrækkeligt fyldestgørende, helt at kunne kontrollere mig, medens det stik modsatte jo er Tilfældet i samme Grad, som De ikke sidder inde med de nævnte Erfaringer. Men selv om De ikke forstaar mine Ords Mening, udelukker dette jo ikke, at De godt kan høre mig tale, og at Deres Hørelse er ligesaa god som de Væseners Hørelse, der forstaar mig. Som De her ser, kan Hørelsen ikke gøre det alene. Det samme er Tilfældet overfor alt, hvad De ser. Hvis De ikke i Deres Hukommelse har Erindringer om beslægtede Oplevelser til det, De ser, vil De ikke paa nogen Maade være i Stand til at kunne forstaa eller fatte, hvad det er, De ser. Det er jo paa denne Foreteelse, at al Overtro er baseret. Naar et Naturmenneske fra det indre af Afrikas mørkeste Jungler stilles overfor et af Kulturens moderne tekniske Vidundere, det være sig en Bil, Flyvemaskine eller en anden Form for Maskine, absolut opfatter Saadanne Foreteelser som "Trolddom" eller "overnaturlige", skyldes det udelukkende kun denne Omstandighed, at det aldrig nogen Sinde før har oplevet noget som helst tilsvarende, og følgelig i sin Erfaringssamling eller Hukommelse maa være totalt blottet for Oplevelser af denne Art. Det kan da ikke gøre sig begribeligt, hvorledes Maskinen kan arbejde uden igennem den Forestilling, at den er besjælet af overnaturlige usynlige Kræfter.

(Fortsættes) >>