Ældre årgange af Kosmos mv.

1:11    >>

JULEEVANGELIET

Foredrag af Martinus afholdt i Instituttets Foredragssal
Søndag den 10. December 1944
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig.

Kære Venner! Da vi nu er naaet saa langt frem paa Aaret, at vi skal til at holde Jul, vil jeg gerne i Dag tale til Dem om denne hellige Tradition. Det, jeg særligt vil berøre, er Mystikken bag nævnte Evangelium eller dettes højere okkulte Side. Ligesom ethvert af de andre Evangelier eller fundamentale Overleveringer af de bibelske Traditioner og Budskaber har en for Almenheden aabenlys Fortolkning, der efterhaanden har rodfæstet sig i Folket som Ritualer eller religiøse Ceremonier og saaledes paa denne Maade er blevet Tradition, og dernæst har en for Almenheden skjult Side, saaledes har Juleevangeliet ogsaa sin for Almenheden aabenlyse Ordform eller Terminologi, som forlængst er blevet den kristne Verdens største og kæreste Tradition, og en for Almenheden skjult Side. Juleevangeliet er saaledes ligesom de andre store religiøse Budskaber i sin dybeste Analyse et Mysterium, en okkult Foreteelse. Og det er denne okkulte Foreteelse, der er den fundamentale, urokkelige Sandhed i Evangeliet, ganske ligegyldigt om den for Almenheden aabenlyse Bogstavform eller Terminologi kun er et Digt, eller den virkeligt udtrykker en historisk Begivenhed. Det bliver ganske underordnet. om disse store bibelske Traditioner eller religiøse Overleveringer er Udtryk for Begivenheder, der virkeligt har fundet Sted, og Personer, der virkeligt har levet, eller om nævnte Begivenheder aldrig har fundet Sted, og de i disse opgivne rollehavende Personer aldrig nogen Sinde har eksisteret. Og jo mere man lærer dette at kende, desto mere bliver man Vidne til, hvor taabeligt og unyttigt, ja ligefrem skadeligt, Diskussioner og religiøse Stridigheder herom i sig selv er, og at alle, der deltager i sligt, kun er Taaber, der ikke ved, hvad de gør. Og desto mere disse religiøse stridslystne Personer hører til indenfor Prædikanter, Præsteskabet og øvrige autoriserede gejstlige Myndigheder, desto mindre flatterende bliver disse Væsener som Fortolkere af den virkelige Sandhed. De er kun Fortolkere af Sandhedens ydre Staffage og Tilpasning for en bestemt fortidig Bevidsthedstype, der umuligt kan være andet end mere eller mindre forældet for ethvert senere Tidspunkts Psyke eller Mentalitet. At skændes om, hvor Jesus f.Eks. er født, eller hvor han holdt sin Bjærgprædiken, om han blev korsfæstet og begravet her eller der, eller om han i Virkeligheden aldrig nogen Sinde har eksisteret, er altsaa ligesaa taabeligt og meningsløst, som det vilde være at skændes om Solens Eksistens eller Ikkeeksistens. De bibelske [slut på side 3] Traditioner, og navnlig det ny Testamentes to store Overleveringer: Jule- og Paaskebudskabet, har ikke til Hovedformaal at være "historiske" Data. De er ikke anlagte for at skulle være Materiale for Arkæologer eller for at være urokkelige videnskabelige Holdepunkter for senere Tiders nidkære, materialistiske Forskere. I saa Fald maatte de i stor Udstrækning have været anlagte ganske anderledes. Ophavene til de bibelske Beretninger har aldrig nogen Sinde tænkt sig at skabe Holdepunkter for en materialistisk Videnskab. Og hvordan skulde dette vel ogsaa være gaaet til? – En materialistisk Videnskab, totalt udskilt fra det religiøse Princip, saaledes som denne forekommer i Dag, har været noget ganske ukendt i Fortiden. Fortiden, hvilket vil sige hele Jordmenneskehedens Historie frem til vore Dage, var ikke en "Tvivlen"s, men en "Troens" Tidsalder. Den mentale Livsbetingelse var derfor i denne Fortid ikke et Spørgsmaal om Maal, Vægt, Afstande, Tid, Rum og Hastigheder. Det var ikke et Spørgsmaal om Stoffernes kemiske Sammensætning eller Indhold, Stjerneverdenens eller Universets fysiske Struktur, Jordens, Solens og Maanens rent materielle Analyser, thi saadanne Spørgsmaal kunde endnu slet ikke foreligge.

I en "Troen"s Tidsalder, hvor hele den jordmenneskelige Psyke udelukkende opretholdtes ved en Slags Hypnose eller Suggestion, kunde man jo umuligt være klar over, at man i Virkeligheden slet ikke havde nogen reel "Viden" om alle de nævnte Foreteelser. Man var jo totalt behersket af den Suggestion eller Tro, at man netop besad en stor "Viden" om de nævnte Emner. Havde ikke netop "Kongen", "Ypperstepræsten" og "Præsterne" fortalt det fornødne og tilfredsstillende i den Henseende? – Og var det ikke netop "syndigt" imod Gud og Loven at tænke eller tro noget andet, end netop hvad disse Væsener havde autoriseret? – Og hvem kunde vel heller "tvivle" eller modsige disse autoriserede Traditioner andre end "Kætterne" eller selve "Satan"s eller "Djævelen"s Børn? – Nej, den absolutte "Takt" og "Dannelse", den absolutte "gode Tone" i Samfundets Kultur var ikke baseret paa "kætterske" eller "djævelske" Paafund. "Viden" om Universet var ikke Menigmands Beskæftigelse eller Lod, det var i allerhøjeste Grad noget, der udelukkende kun var forbeholdt de af Gud "udvalgte" eller "indviede" Væsener med "Kongen", selve "Guddommens Søn" eller "himmelske Ætling" paa Jorden, i Spidsen.

At Menigmand selv skulde kunne forske Livet ud og fravriste Universet dets Hemmeligheder, var en Tanke, der endnu aldrig nogen Sinde havde rørt sig i Almenhedens Hjerner. "Guds Veje var uransagelige" for [slut på side 4] det almindelige menige Menneske. Og følgelig maatte "Kongen"s og hans Præsteskabes Udtalelser herom være absolut tilfredsstillende, absolut helt behageligt mættende. Og Folket havde saaledes absolut ingen religiøs Hunger eller Sult. De var i Virkeligheden i den Retning kollossalt velnærede, ja næsten korpulente eller overfedede. Hvordan skulde saadanne i deres religiøse Velnærethed eller Fedme prustende og stønnende Væsener vel faa Trang til at raabe efter mere aandelig "Viden" eller "Næring"? – De havde jo alt, hvad deres Hjerte og Forstand var i Stand til at begære af religiøs Tilfredsstillelse. De havde "Kongen" og hele hans store "Præsteskab" og alle øvrige "vise Mænd", de havde Templerne med alle de herind under hørende "mirakuløse", guddommelige Kræfter eller "højere Magter" eller alt, hvad de var i Stand til at tænke sig af religiøse Goder.

Den automatisk fungerende hypnotiske eller suggererende Kraft, der udgik fra "Kongen" eller "Ypperstepræsten" og hans religiøse Stab og okkulte Hjælpemidler, dækkede umaadelige meget mere, end hvad der overhovedet kunde opstaa i denne Almenheds Hjerner af Spørgsmaal og mysteriøse Problemer. Saa Tilværelsen og dens Struktur var for denne Almenhed endnu ikke blevet noget Problem, noget Livsspørgsmaal. Denne Almenhed var religiøst set tilfredsstillet, glad og sorgløs. Den guddommelige Suggestion eller den fra "Kongen" og de "vise Mænd" udstraalende religiøse Magt holdt alle Samfundets Individer i sit Favntag og fik hver især til at yde Guddommen ("Kongen") den allerhøjeste Respekt, Underdanighed og Velvillie. De fulgte ufravigeligt de foreskrevne Ritualer, Love og Traditioner med den samme maalbevidste Sikkerhed og Energi som den, en moderne, materialistisk Forretningsmand af i Dag anvender i hans Begær efter at konkurrere Konkurrenterne ud og dermed kapre Kunder. For den religiøst troende er intet højere end "Kongen"s Befaling (Guds Ord), ligesom der for den materialistiske Forretningsmand ikke forekommer noget højere og bedre end at tjene den størst mulige Avance og besidde det størst mulige Kundeantan. Hvad Profitten og Kundeantallet er for den materialistiske Købmand, det er "Guddommens Aabenbaring" igennem "Kongen" og "Præsterne" for det religiøst troende Væsen. De troende Væseners daglige Liv var saaledes eet med deres Gudsdyrkelse. I Dag er det noget anderledes. I Dag er der mange Væsener, der ikke mere befinder sig ført af den guddommelige Suggestion, hvilket altsaa vil sige, at de ikke mere kan "tro". For dem er det religiøse Princip og deres daglige Liv blevet til to Ting. Og af disse to Ting er det daglige Liv blevet Hovedtingen, medens det religiøse Princip kun er en Biting, hvis det da ikke helt er gaaet ud af Sagaen. [slut på side 5] Man forstaar derfor, at disse Væseners mentale Hunger ikke mere kan tilfredsstilles ved hverken "Kongen"s, "Ypperstepræsten"s eller nogen anden "Vismand"s Tale. Ja, i Dag er "Kongen" jo slet ikke "Konge" i den Betydning, som vi foranstaaende har skildret. Han er i Dag kun en hendøende Skygge, en mental Ruin af Kongeprincippets fortidige, eneherskende, guddommelige Værdighed. Væsenerne holder sig derfor kun til, hvad de kan opfatte som konkrete Foreteelser. Og da deres Intellektualitet endnu kun spænder over rent materielle Kendsgerninger, som de er i Stand til at opleve, vil alt, hvad der saaledes forekommer udenfor denne Oplevelsesevne, kun være noget uvirkeligt, være andre Væseners "Opdigt", "Fantasi" eller "Forestillinger". Og da de nu har mistet Evnen til at "tro", klamrer de sig udelukkende til de materielle Facitter indenfor deres Forstandsevnes Begrænsning. For saadanne Væsener betyder Data, Maal, Vægt, Volumen, Hastigheder, Bølger, Vibrationer, kemiske Formler etc. saa at sige alt. De skal bruge disse Foreteelser, idet de er nødvendige i Opbyggelsen af enhver Form for intelligensmæssige eller "logiske Tankerækker", der igennem det samme som "Analyser".

For det materialistiske Væsen vil det saaledes kun være "Analyser", der har Interesse. Hvad nævnte Væsen ikke er i Stand til at analysere, eller Analyser, det ikke kan forstaa, er for ham eller hende kun Udtryk for "Fantasi" eller "Uvirkelighed". Naar Bibelens Juleevangelium derfor beretter om et Barn, der blev født i en Stald og lagt i en Krybbe og under fattige og beskedne Forhold voksede op og blev til Menneskehedens største aandelige Fører, vil det for Materialisten betyde alt at faa de rent ydre materielle Foreteelser konstaterede som "videnskabelige" Kendsgerninger eller virkelige "historiske" Data. Skulde der tilfældigvis ikke forekomme saadanne Realiteter eller være levnede Ting, der kan bevise, at Jesus virkeligt har eksisteret, bliver Juleevangeliet ganske værdiløst for et Væsen med denne materialistisk indstillede Psyke. Dette er saa meget mere ejendommeligt, eftersom nævnte "historiske" Data, som vi i det efterfølgende skal se, er selve Evangeliet totalt uvedkommende. Om Jesus virkeligt har eksisterer, eller han aldrig har eksisteret, er ikke det fundamentale i Juleevangeliet. Nævnte Evangelium er jo ikke skrevet eller overleveret til Menneskene for ligesom en blot og bar Avisartikel at udtrykke en aktuel Beretning om den eller den kendte Persons Privatliv eller intime Anliggender, der kan være Tilfredsstillelse for almindelig jordmenneskelig, materiel Nysgerrighed.

(fortsat) >>