Ældre årgange af Kosmos mv.

SPØRGSMÅL OG SVAR

ved MARTINUS

Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelsen af de givne svar i aviser, tidsskrifter o.l. må kun finde sted efter indhentet tilladelse.

 

Spørgsmål 1.

Hvilken betydning har det for organismen eller legemet, om det efter døden bliver begravet eller brændt?–

Svar.

Begge disse to former for tilintetgørelse af døde animalske organismer er højst ufuldkomne foreteelser, idet de begge udgør et attentat på selve livets kredsløb. De er kun interemistiske foranstaltninger, der udelukkende eksisterer i kraft af den moderne kulturs ufuldkommenhed eller kosmisk set endnu lave stadium. Det eneste, der kan brændes uden at skabe konflikt eller afbrydelse i livets kredsløb, er mineralstof, hvilket her vil sige: stof, der på naturlig måde er indtørret og derfor totalt er fri for fugtighed. At brænde animalske stoffer er at brænde liv eller levende væsener, selv om de også overfor os kun er mikroliv eller mikrovæsener. Det er i sin højeste konsekvens en overtrædelse af det femte bud: "Du skal ikke dræbe" og er her i tilsvarende grad medvirkende årsag til at fjerne enhver beskyttelse imod en lignende skæbne for sit ophav.

I en kommende højere fremtidskultur vil man derfor i kraft af den langt højere respekt for alt levende, man her har, lade ethvert lig "bisætte", hvilket vil sige: undergå en proces i kraft af hvilken stoffets liv får lov til at uddø på en naturlig måde. Ved en hermetisk isolation fra alt, hvad der kan frembringe forrådnelse, og ligeledes fra uheldig temperatur og brand, ja fra alt, hvad der kan frembringe en unaturlig opløsning, vil man skabe betingelser for, at stoffet eller liget kommer til at overgå fra sin animalske tilstand til den mineralske og først her blive hjulpet til opløsning ad kunstig vej.

(Forøvrigt kan der her henvises til artikelserien "Bisættelse" i "Kosmos" 1934 – 1935, der vil udkomme i bogform her fra Instituttets eget forlag).

[slut på side 6]

 

Spørgsmål 2.

Når man udelukkende er henvist til enten almindelig begravelse eller ligbrænding, hvilken af de to opløsningsformer skal man da vælge? –

Svar.

Af disse to nævnte opløsningsformer vil den almindelige begravelse være det mindste onde og derfor at foretrække.

 

Spørgsmål 3.

Hvorfor skal man ikke spise kød eller animalsk kost? –

Svar.

Fordi kød og forøvrigt alt animalsk stof med undtagelse af mælk, smør og ost ikke kan anvendes til føde uden igennem praktiseringen af myrderi eller ødelæggelse af højt udviklet bevidst liv. Da livsloven for mennesket og dermed betingelsen for en sund organisme og lykkelig skæbne er opfyldelsen af det femte bud, "Du skal ikke dræbe", kan en føde, der udelukkende er baseret på drab af bevidst liv umuligt, ifølge nævnte lov, være menneskeføde. Den er tilladelig for rovdyret, idet den for dette væsen er en livsbetingelse. Når menneskene i så stor en udstrækning, som tilfældet er, ved sin kødnydelse stiller sig på samme stadium som rovdyret, skyldes det en fra dets fortidige dyriske tilstand nedarvet, men endnu ikke afvænnet vanetilstand eller slendrian. At mennesket ikke er henvist til at skulle leve af rovdyrføde bliver til kendsgerning derved, at den animalske føde netop ikke på nogen som helst måde er en livsbetingelse for det, således som den er det for rovdyret. Men rent bortset herfra vil det uheldige indgreb i skæbnedannelsen og den ødelæggelse af sundheden, som denne svælgen i ligstof efterhånden vil afføde, alt eftersom mennesket i udvikling bliver intellektuelt og etisk forfinet, i sig selv være nok til at fjerne de animalske produkter fra dets ernæringsområde.

(Se iøvrigt bogen "Den ideelle Føde").